Menu
Danidas logo
 
• Indhold

Fodbold VM, kultur og sport - 7 film til din undervisning

  • Hvorfor er fodbold så populært i Afrika?
  • Hvordan hænger den afrikanske spillestil sammen med slumbyernes dårlige baner?
  • Hvordan ser et fodboldakademi ud i Afrika?
  • kan en karriere som professionel fodboldspiller i Europa være en vej ud af fattigdommen?
  • Kan fodbold bruges mod AIDS, narko og andre problemer?

Bring VM ind i klasselokalet

streg
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For første gang i fodboldhistorien afholdes VM i Afrika. Det bringer fokus på et af de vigtigste udviklingskontinenter. Afrikanerne føler, at de for første gang bliver set og taget alvorligt i fodboldens verden.

Fodbold i Afrika er meget mere end bare et simpelt spil med en bold, to mål og 22 spillere. Det er en livsglad spillestil. Det er en stadig vigtigere eksportindustri. Det er et nationalt samlingspunkt. Og det er først og fremmest en kilde til daglig begejstring hos millioner af afrikanere.

Fodbold er en folkelig succes i Afrika. Det er blevet nationalsporten i de fleste af kontinentets 53 lande. Det er lykkedes så godt, at sporten bruges som et samlingspunkt, når man skal engagere de unge i fx. AIDS-bekæmpelse, integration af ekskriminelle i samfundet eller bevidstgøre om holdånd og personlig moral.

Fodbold er også for mange drømmen om en hurtig vej ud af fattigdommen. Hvor vi i Danmark har X-faktor-shows og lignende talentkonkurrencer, så vises udvælgelse af fodboldtalenter på samme måde i tv i Afrika.

Tusinder af afrikanske fodboldakademier lever af de unges talenter og deres forældres penge. Drømmen handler som regel om en professionel fodboldkarriere i Europa eller en anden rig verdensdel. For de europæiske klubber er de afrikanske talenter en billig måde at få dygtige og engagerede spillere på. Og så har de individuelle kvaliteter på baggrund af den særlige afrikanske spillestil.

Heldige er de få, der kommer igennem nåleøjet. Men man regner med, at tusinder af unge afrikanere lever illegalt i Europa efter en mislykket prøvetræning. De vil ikke komme hjem som et nederlag og dermed skuffe de forventningsfulde familier, der har satset alt på sønnen.