Menu
Danidas logo
 
• Indhold

Fodbold VM i Sydafrika - 7 film

 

Fodboldfilm

 

Om

Fra Bataviafilmen Fodboldfans i …

Fodboldfans i Afrika

Når der er fodbold i Afrika er der fest i Afrika! Med trommer, dans, råb og sang – hvis holdet vinder. ”Hvis mit hold taber kan jeg slet ikke spise”, fortæller en begejstret fan. Fans rejser langvejs for at følge deres hold – også selvom de ikke har råd til at komme med ind på selve stadion. Det vigtigste er at være til stede – om det så er lige udenfor stadion.

Klik og se

Fra Bataviafilmen Jeg vil spille …

Jeg vil spille for Manchester United!

I Afrika findes der rigtig mange talenter. Vi følger 16-årige Gershwin, der kommer fra en fattig slumby i Sydafrika. Han har talent og kæmper dagligt en benhård kamp på et fodboldakademi for at skabe sig en karriere som professionel spiller. Han har ét år mere til at bevise sit værd på banen – ellers ryger han tilbage til slumbyen. Hans daglige indsats distraheres af tankerne om familiens og vennernes problemer derhjemme. Kan han koncentrere sig om fodboldspillet?

Klik og se

Fra Bataviafilmen Slumbyens veje …

Slumbyens veje dikterer spillestilen

I slumbyerne er der masser af leg med bolden. I Afrika hører rigtige fodboldbaner til sjældenhederne. Så der spilles på veje og pladser med et ujævnt underlag og et par mursten som mål. Resultatet er en helt anden spillestil end i Danmark. I Afrika værdsættes boldkunstneren - i Danmark er det holdindsatsen og taktikken, der tæller.

Klik og se

Fra BataviafilmenPå fodboldakademi …

På fodboldakademi i Ghana

I Ghana tager mange forældre deres børn ud af den almindelige skole, så de udelukkende kan bruge deres tid på et fodboldakademi. Familien eller landsbyen betaler for opholdet i håbet om en vej ud af fattigdommen. Der findes tusindvis af den slags akademier i Ghana og mange talenter kommer til prøvetræning i en europæisk klub, men kun meget få får chancen for en professionel karriere.

Klik og se

Fra Bataviafilmen Væk fra den barske …

Væk fra den barske hverdag

Fodbold er så stort i Afrika, at det bruges som samlingspunkt for alt muligt. Det kan være en glad og legende pause væk fra en barsk hverdag i slummen – måske til en turnering i et helt andet kvarter! Det kan også være som undervisning, hvor begreber fra fodboldens verden bruges til at oplyse om narko, prostitution og AIDS. På den måde bliver fodbold brugt bevidst i kampen mod fattigdommen.

Klik og se

Fra Bataviafilmen Når landsholdet …

Når landsholdet spiller går alting i stå

Ghana står stille ved landskampe. Det er en farverig folkefest, hvor elendigheden glemmes for en stund og nationen forenes. Alle kan være med i begejstringen for deres helte. Den samme type stolthed over landsholdet går igen i de andre afrikanske lande. Og nu hvor VM kommer til Afrika, så øges selvrespekten og troen på, at et eller flere afrikanske hold kan komme langt i turneringen.

Klik og se

Fra Bataviafilmen Folkets hold

Folkets hold

I Sydafrika koster det lige så meget at se en kamp på stadion som at brødføde en hel familie i et døgn. Så for mange ivrige fans ender det desværre med, at de må blive hjemme. Men den sydafrikanske superliga-klub Santos tager kampen op og inviterer sine fans med gratis entre og gratis transport. Samtidig kommer klubbens spillere ud i slumkvartererne og underviser. Og klubben sponsorerer også en børneafdeling på hospitalet. Alt sammen for at kunne kalde sig ”The Peoples Team – folkets hold”.

Klik og se

Drenge spiller fodbold

Bring VM ind i klasselokalet

For første gang i fodboldhistorien afholdes VM i Afrika. Batavia Media ApS har med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling i den anledning produceret syv film – hver på fem minutter om fodbold i Afrika, som bl.a. vises på DR i forbindelse med fodboldkampene.
Filmene kan desuden bruges som inspiration i undervisningen. Filmenes interviews er på engelsk med dansk oversættelse og speak.
Filmene handler om fodboldens verden i Afrika. Lige fra de professionelle klubber over unge med drømme om en fodboldkarriere til børn, der bare bruger spillet som en pause i en barsk hverdag:

Batavia Media

 

 

Batavia Media har produceret filmene med tilskud fra Danidas Oplysningsbevilling.