Menu
Danidas logo
 
• Indhold

Salaam Film & Dialog

 

Gratis kortfilm med dansk tekst og tale fra 3. verdenslande!

 

Om Gratis kortfilm med dansk tekst og tale fra 3. verdenslande!

Salaam Film & Dialog tilbyder fire kortfilm - fra Bolivia, fra Burundi og to fra Kenya

Brug filmene i undervisningen. De understøtter temaer om inklusion, kulturmøde og ulandsforhold, og de styrker generelt elevernes globale udsyn.
Til alle film hører et undervisningsmateriale, som er let at bruge og målrettet henholdsvis de små eller store elever. Fx har vi givet filmene dansk tale eller tekst for tilgængelighedens skyld.
Filmene er universelle og kan også sagtens ses og arbejdes med på andre klassetrin. Afhængigt af konteksten, som læreren selv skaber.
Eleverne kan se filmene hjemmefra med eget UNI-login, og elevopgaverne sigter mod en selvstændig indsats og løsning.
Filmene supplerer i øvrigt Salaams aktiviteter under Salaam Filmfestival og Salaam Skole, der dækker hele landet. Læs om Salaams mange filmpakker med flerkulturelle film og oplægsholdere her: www.salaam.dk
God fornøjelse og stor arbejdslyst! - Salaam Film & Dialog

Logo
 

Faktaoplysninger

Fag: Dansk, natur og teknik, kristendomskundskab, billedkunst, samfundsfag, tværfagligt samarbejde.
Produktion: Animation Workshop, Kaaya Films, Burundi Film Center, Hot Sun Foundation, Salaam Film & Dialog (dansk tekst og voice over), Læreruddannelsen på KDAS/Blaagaard UCC internationale linje.

Indskoling

Stillbillede fra filmen
 
Stillbillede fra filmen
 
Stillbillede fra filmen
 
 

Abuela Grillo

Denne finurlige mytefortolkning handler om Bedstemor Græshoppe; Abuela Grillo på spansk, der synger så regnen vælter ned. I storbyen La Paz bliver hun fanget af udspekulerede kapitalistiske pengemænd. De sælger bedstemors vand på flasker, så bønderne på landet mangler vand til deres marker. Dét vil bedstemor og de bolivianske bønder imidlertid ikke finde sig i.

Film og undervisningsmateriale

 

Se filmen her:

Animation, Bolivia 2009, 10 min.
Sprog: Ingen tale, men beskrivende lyde og musik

Hent undervisningsmateriale her.

Inspiration til undervisning - pdf-fil, 14 sider.
Inddelt i lærervejledning, baggrundsmateriale og elevopgaver.
Forfatter: Monica Sophie Villaume
Layout: Morten Even

Mål for undervisningen

Følg dette link og læs om de fire films mål og om inspiration til undervisning.

Kreditering

Salaam Film & Dialogs materialer på EMU er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings tips- og lottomidler.

Mellemtrin

Stillbillede fra filmen
 
Stillbillede fra filmen
 
Stillbillede fra filmen
 
 

Subira

Prisvindende film om muslimske Subira på 11 år. Hendes liv tager en brat drejning, da moren forlanger at hun skal begynde at gå med tørklæde. Subira er opdraget i et ortodokst muslimsk samfund på øen Lamu i ellers overvejende kristne Kenya. Hendes mor tvinger hende til at følge tradition. Men Subira har sin bedstemors opbakning og helt andre planer. Hun vil leve sit liv, følge sine egne regler og drømme, ligegyldigt hvad folk siger!

Film og undervisningsmaterale

 

Se filmen her:

Fiktion, Kenya 2007, 12 min.
Sprog: Swahili med dansk voice-over.

Hent undervisningsmateriale her.

Inspiration til undervisning - pdf-fil, 17 sider.Inddelt i lærervejledning, baggrundsmateriale og elevopgaver.
Forfatter: Liselotte Michelsen
Layout: Morten Even

Mellemtrin

Stillbillede fra filmen
 
Stillbillede fra filmen
 
Stillbillede fra filmen
 
 

Kivumvu - Basket Boy

I landet Burundi bor 10-årige Kivumvu. Han er frustreret, fordi han altid bliver drillet med sit navn, der betyder ’kurv’. En aften fortæller hans bedstemor en forunderlig historie om hans navns oprindelse. Vi følger Kivumvus forældre, som ikke har råd til at betale hospitalsregningen efter hans fødsel, så de beslutter at smugle ham ud af hospitalet i en picnickurv. Men det er nu ikke så let!

Film og undervisningsmateriale

 

Se filmen her:

Fiktion, Burundi 2007, 12 min.
Sprog: Kirundi med dansk voice-over.

Hent undervisningsmateriale her.

Inspiration til undervisning - pdf-fil, 14 sider.
Inddelt i lærervejledning, baggrundsmateriale og elevopgaver.
Forfatter: Liselotte Michelsen
Layout: Morten Even

Udskoling

Stillbillede fra filmen
 
Stillbillede fra filmen
 
Stillbillede fra filmen
 
 

Kibera Kid

Prisvinder-kortfilm om 12-årige Otieno, der lever i Østafrikas største slumby, Kibera. Han er forældreløs, men bor med en gruppe kriminelle drenge, som han laver musik med. Lederen af banden tvinger Otieno til at stjæle mobiltelefoner, og det er tæt på at gå rigtigt galt. I slummen hersker ingen love og politi, kun selvtægt. En ny sikkerhedsmand ønsker dog at sikre nabolaget, og han beskytter Otieno, men bandelederen vil af med manden! Otieno må tage et valg – med betydning for resten af hans liv.

Film og undervisningsmateriale

 

Se filmen her:

Fiktion, Kenya 2006, 12 min.

Hent undervisningsmateriale på dansk og engelsk her.

Inspiration til undervisning på dansk - pdf-fil, 12 sider.
Inspiration til undervisning på engelsk - pdf-fil, 18 sider.

Inddelt i lærervejledning, baggrundsmateriale og elevopgaver.
Forfatter til dansk materiale: Marianne Dietz
Forfattere til engelsk undervisningsmateriale: Studerende på den internationale linje på læreruddannelsen Blaagaard KDAS. Redaktion: Maiken Birkmose Schmidt
Layout: Morten Even

Læs og se mere ...

Kibera News
samt mange klip fra slumbyen Kibera på YouTube

Advarsel
På siden "Kibera News" og YouTube er der indslag om selvtægt og stor fattigdom i Kiberaen, men også mange positive indslag, som giver indsigt.