Menu
Danidas logo
 
• Indhold

Bamako Hippodrome

Film om Sory i Mali, som er elev på en fotoskole i Bamako. Hans drøm er at blive professionel fotograf og kunne leve af at tage fotos.

Se filmen her!

 

Om Se filmen her!

Kortfilm med undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialet til Verdensbilledlegatets film indeholder arbejdsforslag og ideer til undervisning i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. De kan vises som oplæg til diskussion i klassen.

Kortfilmene er hver på cirka 12 minutter. De er gode inspirationskilder til hverdagsagtige forhold og problemstillinger i den tredje verden.

Land: Mali.
Produceret af: Rune Bjerre og Rune Mandsbjerg, 2011.
Varighed: 12:39 min.


Resumé

 

Sory Ibrahima Coulibaly er en entusiastisk elev på en Stock fotoskole i Bamako, Mali. Hans drøm er at blive professionel fotograf og kunne leve af at tage fotos.

Med sit digitalkamera tager han massevis af billeder og uploader de bedste via internettet til et internationalt billedbureau. Hans fotos bliver solgt på lige vilkår med fotos fra resten af verden.

Vi møder Sory i jagten på det gode skud, der, hvis det bliver bragt i vestlige medier, vil kunne udløse en hel månedsløn eller mere.

Se bagom-filmen!

Afrunding af forløbet
Det er en god ide at afslutte forløbet med af se bagom-filmen og tale om følgende:

  • Tilfører Bagom-filmen nyt vedrørende filmen?
  • Ændrer den billedet af den historie, der bliver fortalt i filmen?
  • Hvilke udfordringer har filmproducenterne, og hvordan løser de dem?
  • Hvilket billede giver Bagom-filmen af det land og de mennesker, som medvirker i filmen?

 

 

Undervisning

Om Undervisning

Undervisning - grundskolen

  • generel inspiration til foto som valgfag samt fransk i 9.-10.klasse. Optakten sørger for, at du kommer godt i gang. For den videre proces findes en række opgaver, og endelig er der ideer til evalueringen.

Undervisning - gymnasiale uddanelser

  • generel inspiration til undervisningen i geografi, historie, samfundsfag, fransk og mediefag. Spørgsmål til filmens opbygning og virkemidler findes under overskriften: Form og funktion. Indhold og miljø lægger op til en beskrivelse og belysning af filmens tema, og på hvordan filmen tegner omgivelserne i naturen og kulturen. Endelig giver perspektiver forslag til videre undersøgelser og diskussioner. Hvor det er muligt, er der angivet links med supplerende oplysninger i relation til filmens tema.

 

 

Digitale ressourcer

Dokumentarfilm

Læs om hvad en dokumentarfilm er, hvad der adskiller den fra fiktion, analytiske tilgange samt ideer til hvordan dokumentarfilm kan inddrages i undervisningen.

Filmredigering

Lad eleverne selv lave film. På denne side finder du forskellige gratis programmer, der støtter op om filmproduktion i undervisningen.

Sociale medier

Dine elever er allerede storforbrugere af nettets mange sociale muligheder. Her finder du ideer til at inddrage sociale medier i undervisningen om og med film. Hvis Google+, Prezi og Wikispaces er nyt for dig, så kan du få en hurtig introduktion på denne side.

Filmmagernes blog

De mange studerende, der har produceret Verdensbilledfilmene har skrevet hjem fra deres rejser. Du kan læse sjove og rørende beretninger fra hele verden på deres blog.

Øvrige links

Læs mere om film i undervisningen

  • Det Danske Filminstitut har en indgang om undervisning. Den er opdelt i grundskole og i gymnasiet, samt i Filmstriben.
  • Filmstriben har en indgang for undervisere. Via dit UNI-login kan du vise film i skolen.
  • Station-Next er en filmskole for unge og deres undervisere. Forskellige aktiviteter med varighed fra en dag til tre år giver muligheder for mange typer projekter. Både elever, klasser og undervisere er målgrupper. På deres webside finder undervisere mange nyttige emner. Her kan du blandt andet finde skabeloner til brug for filmproduktion.
  • På EMU's tema Medier i Undervisningen kan du finde inspiration til at arbejde med medier, video, film og TV på grundskolen, gymnasieskolen og på erhvervsuddannelserne.
  • Lommefilm arbejder for at få unge til at producere film med deres mobil. På deres webside kan du finde masser af inspiration med alle led i arbejdet film optaget på mobiler. Lommefilm har produceret instruktionsfilm, der guider dig igennem de tekniske faser i filmproduktionen. Derudover er der mulighed for at downloade et storyboard.
  • Filmlinjen er en webside, som handler om undervisning i praktisk filmproduktion. Filmlinjen henvender sig til 7.-10.klasser og til gymnasiet. Her finder undervisere lærervejledning til de fleste aspekter om at lave filmforløb i undervisningen.
  • BFI, British Film Institute har et afsnit om undervisning.Det finder du her.Her kan du blandt andet finde education resources til mange forskellige film og tilgange til medier.

Stillbilleder

Billeder i undervisningen kan være mere og andet end billedanalyse. Du kan fx lave en PowerPoint-præsentation, hvor du digter videre på historien fra filmen. Du kan anvende enkelte fotos til at beskrive, hvad der sker for hovedpersonerne efter filmen er slut.

Du kan vælge et enkelt foto fra filmen og tegne videre ud over billedets kant, så billedet får en ny betydning.

I kan også diskutere billederne. Hvilke billeder husker I bedst og hvorfor? Hvilke billeder genkender I, som billeder af udviklingslande? Hvilke billeder overrasker jer? Hvilke virkemidler har billedet? Er der fokus på nød og elendighed eller på fremskridt? Hvordan fremstiller det menneskerne? Er billedet "sandt" eller en "løgn"?

 

Om Stillbilleder

Picasa webalbum

Her finder du en samling billeder fra filmen, som du gerne må bruge i forbindelse med din undervisning.

Bamako Hippodrome