Menu
Danidas logo
 
• Indhold

Bjergets skygge

Undervisningsmateriale til filmen om minearbejdere i Andesbjergene i Bolivia.

Verdensbilledlegatfilm

Fotos fra filmen
 

Om

Form og funktion

Redskaber til filmanalyse kan findes på

Tema på EMU: Medier i undervisningen og Ordbog over filmiske begreber.

  1. Beskriv de væsentligste scener i filmen og redegør for filmens opbygning, altså hvordan fortæller filmen om Bolivias problemer?
  2. Hvilke virkemidler benytter filmen, giv eksempler: hvor - hvordan - hvorfor?
  3. Hvorledes er vekselvirkningen mellem de forskellige scener?
  4. Læg mærke til hvilken musik der bruges: er den lokal eller andet? Er der lyde fra stedet og hvordan bruges de?
  5. Hvad er filmens præmis, dens grundlæggende ide? (Læs mere om præmis her).

 

Indhold og miljø

Indhold

Problemerne i minebyen beskrives af tre personer:

  • Lægen José Calla Garcena.
  • Den unge arbejder Obed Mainan Cayo Chambi.
  • Den ældre arbejder Benito Marca Romero.
  1. Beskriv de interviewede personer: hvem er de? Hvilket indtryk gør de?

Lægen José Calla Garcena

  1. Redegør for områdets problemer ud fra lægens udsagn.
  2. Hvordan betragter han minearbejdet i Potosi? Hvem er minearbejderne?
  3. Beskriv konsekvenserne af arbejdet i minerne for arbejderne: levevilkår, sygdom og levealder.

De to minearbejdere

  1. I en scene ser vi den unge arbejder slappe af med en smøg og med en håndfuld cocablade: find ud af deres betydning.
  2. Hvordan passer udsagnene fra de to minearbejdere med lægens?
  3. Redegør for de to arbejderes baggrund: hvorfor arbejder de i minerne? Hvor kommer de fra, hvilken etnisk gruppe tilhører de?
  4. Giv en beskrivelse og vurdering af arbejdet og arbejdsmiljøet.
  5. Er der veje opad i samfundet: hvordan er mulighederne for at slippe ud af minesamfundet? Hvilke drømme har de to om fremtiden? Er de realistiske?
  6. Hvad ligger der i filmens titel?
  7. Hvilken stemning formidler slutscenen: er der en vej ud?

Miljø

Filmens tre hovedpersoner præsenteres i deres miljø og omgivelser.

  1. Hvordan ser der ud i Potosi-området?
  2. Hvordan lever og bor folk? Beskriv boliger, inde og ude.
  3. Hvad er det for folk vi ser? Hvad betyder indianer-identiteten?
  4. Hvordan ser lægens arbejdsplads ud?
  5. Hvilket indtryk giver filmen af det klassedelte samfund?

Perspektiver

  1. Hvordan kan Danmark hjælpe med at forbedre minearbejdernes vilkår? Kom med forslag og diskuter disse.
  2. Hvilke mineraler udvindes i området? En vigtig baggrund for udviklingen er minedriften og dens historie fra den første kontakt med spanierne.

Væsentligt baggrundsstof til belysning og forklaring af aktuelle forhold er kolonihistorien med kulturmødet mellem spanierne og indianerne, den spanske katolske kultur over for den indfødte kultur; de forskellige etniske grupper i landet; politisk og økonomisk udvikling; den store befolkningstilvækst; vandringen fra land til storbyer; politisk og økonomisk udvikling.

  1. Find almene informationer om området og landet ved hjælp af atlas, opslagsbøger og søgning på nettet.
  2. Aktuelt stof kan søges på Skolernes Databaseservice via skolens adgang.
  3. EMU-tema om udviklingslandene.
  4. EMU siderne for fagene. 
  5. Danidas udviklingspolitik.
  6. www.udviklingstal.dk giver adgang til Danidas programsamarbejdslande og andre u-lande samt aktuelt stof.
  7. I The World Factbook kan findes oplysninger om lande.
  8. Desuden kan du finde information på Leksikon om det 21.århundrede. 

Kortfilm med undervisningsmateriale

Land: Bolivia.

Produceret af: Jens Birkholm og Morten Lundgaard, 2003.

Varighed: 12:09 min.

Fag: Historie, geografi, samfundsfag og spansk.

Hent undervisningsmaterialet i Word-format.

Fotos fra filmen
 
Fotos fra filmen
 
Fotos fra filmen
 
Fotos fra filmen
 
Fotos fra filmen