Menu
Danidas logo
 
• Indhold

Gartneren og hans 21 blomster - grundskoler

Undervisningsmateriale til film om William Zulu, som er gartner med 21 børn.

Verdensbilledlegatfilm

Fotos fra filmen
 

Om

Optakt

Vælg imellem:

1. Fælles optakt til arbejdet med filmen:

  1. Filmen, I skal se, er en dokumentarfilm. Hvad betyder det?
  2. Tal om filmens titel, inden I ser filmen.
  3. Se de første 4 sekunder: 00.00-00.04 og sæt på still. Beskriv hvad vi kan høre, og hvad vi ser. Hvor er vi i verden? Hvem mon er hovedperson i filmen? Andet?
  4. Start forfra og se frem til 00.16. Hvilke faktuelle oplysninger får vi? Hvad mon filmen kommer til at handle om?
  5. Se frem til 00.36. Hvad får vi nu at vide om manden?
  6. Se 00.36 til 01.10. Hvor mange fødder ser vi? Hvem tilhører de? Køn. Alder. Hvem er gartneren, og hvem er de 21 blomster? Og hvorfor nævnes en vandpumpe?
  7. Se resten af filmen.
  8. Kort samtale om filmen. Hvad er gartnerens projekt?
  9. Der arbejdes videre med filmen med udgangspunkt i ”Opgaver”.


2. Filmen ses i sin helhed,

evt. med udlevering af ovenstående opgaver samt udvalgte arbejdsspørgsmål fra ”Opgaver”. Det kan fastholde opmærksomheden. Overvej om I ser filmen sammen eller parvis/i mindre grupper. Dette kræver, at I har adgang til headsets med splitstik, så tomandsgrupperne ikke forstyrrer hinanden, eller at I disponerer over flere arbejdsrum/lokaler.

 

3. Filmen, I skal se, er en dokumentarfilm.

  1. Hvad betyder det?
  2. Fortæl, at filmen foregår i Zambia, hvor der er mange forældreløse børn, og at en eller anden slægtning overtager ansvaret for børnene, hvis deres forældre dør.
  3. Tal om filmens titel inden filmen vises. Fortæl, at hovedpersonen er gartner. Hvor mange børn har hovedpersonen mon? Hvorfor bliver de kaldt blomster?
  4. Sig til eleverne, at de skal holde øje med de steder i filmen, hvor vi ser børnene.
  5. Se filmen! Derefter samtale om børnene og deres liv og livsvilkår. Mon de er lykkelige?
  6. Hvis der skal arbejdes mere med filmen, kan et eller flere af opgaveforslagene evt. justeres.

 

Opgaver

Aftal hvordan der skal arbejdes og med hvilke opgaver, samt hvordan, hvor og hvornår fremlæggelsen skal ske.
Understreg, at besvarelse skal ske med nedslag i filmen!
Understreg, at det er en god ide, at alle arbejdsspørgsmål læses igennem, inden man går i gang.

På følgende sites kan der hentes hjælp til analysen: http://www.emu.dk/tema/medier/index.html og http://www.mediefag.dk/ordbog.htm.

 

1. Forslag. Brainstorm:

Med udgangspunkt i filmen findes frem til et passende antal opgaver. Hvad vil vi gerne vide mere om? (brug evt. links fra Fakta). Det kunne være opgaver som:

  1. Sammenlign William Zulus børns tilværelse med jeres. Find frem til ligheder og forskelle.
  2. Hvad er årsagen til at William Zulu har så mange børn?
  3. Livsvilkår.
  4. Zambia, historisk og geografisk.

2. Forslag

  1. Filmens ide, tema og budskab.
  2. Filmens lydside sammenholdt med filmens billedside. Beskriv underlægningsmusikken.
  3. Hvilke virkemidler er særligt fremtrædende i denne dokumentarfilm?

3. Forslag. Personbeskrivelse.

  1. Beskriv William Zulu (udseende). Hvad fortæller han om sit liv og dets udfordringer?
  2. Hvad er hans plan for, at hans familie kan få et bedre liv? Lykkedes det?
  3. Vil han lykkes med at tage sig af sine børn i fremtiden? Hvad vil være det værste, der kunne ske?

4. Forslag. Miljøbeskrivelse.

Kom eventuelt ind på, hvordan der er filmet.

  1. Beskriv William Zulus jordstykke.
  2. Beskriv de steder, hvor William Zulu sælger sine varer.
  3. Beskriv hjemmet.

5. Forslag. William Zulus børn

  1. Alder og køn.
  2. Hvordan mon de har det? Fordele og ulemper ved deres liv.
  3. Beskriv deres dag.
  4. Hvad leger de med?
  5. De forældreløse børn kaldes den forældreløse generation. Forklar, hvad det betyder, og hvilken betydning det får for dem, når de bliver voksne.

6.Forslag
Sammenlign miljøet, hvor William Zulu bor med sine 21 børn med jeres eget miljø.

  1. Find 5 -10 steder i filmen, som kan matche steder i jeres miljø. Det kunne f.eks. være 04.03 som er lige uden for gartnerens hus.
  2. Udarbejd et storyboard (enkelttegninger, der er jeres oplæg til at tage billederne). Find ligheder og forskelle mellem de to miljøer.

7. Forslag. Børnenes fremtid

  1. Hvad er årsagen til, at gartneren har 21 børn?
  2. Vi hører bl.a. at William Zulus to søstre er døde. Hvad er de døde af?
  3. Er disse sygdomme udbredte i Zambia?
  4. Kan man undgå sygdommene? Kan man helbredes?

8. Forslag. Dramaturgi og filmiske virkemidler

Se filmen i mindre bidder og gå i dybden med og sæt fokus på dramaturgi og de filmiske virkemidler, og hvorfor de anvendes det pågældende sted:

  1. Dokumentarfilmens opbygning (dramaturgi). Er filmen bygget over en berettermodel eller er der mindre forløb i filmen som til sammen danner en helhed. Læg vægt på indledning og afslutning af filmen. Beskriv hovedsekvenserne.

Find stills der viser:

  1. forskellige billedbeskæringer
  2. kamerasynsvinkler
  3. brug af farver

Endvidere:

  1. kamerabevægelser
  2. reallyd og underlægningsmusik
  3. klipperytme
  4. dokumentarfilmselementer

9. Forslag

  1. Filmen er produceret med støtte fra Danida. Hvad er Danida?
  2. Hvad kan man få støtte til fra Danidas Oplysningsbevilling?
  3. Hvad er Danidas verdensbilledlegat?
  4. Brug Faktalisten, evt. kan et eller flere af opgaveforslagene justeres.

 

Evaluering

Filmen er produceret med støtte fra Danida.

  1. Hvad er Danida? Hvad kan man få støtte til fra Danidas Oplysningsbevilling? Hvad er Danidas verdensbilledlegat?

Brug Faktalisten.

Du kan hente et evalueringsark her.

 

Kortfilm med undervisningsmateriale

Land: Zambia.

Produceret af: Maria Samoto le Dous og Emil Langballe, 2009.

Varighed: 12:35 min.

Klassetrin: 5+ (vejledende).

Fag: Dansk, samfundsfag, engelsk og geografi.

Temaer: Familie, livsvilkår, adoption, arbejde, ansvar, søskende.

Hent undervisningsmaterialet i Word-format.

 

Se filmen her!

 
Foto fra filmen
 
Foto fra filmen
 
Fotos fra filmen
 
Fotos fra filmen
 
Fotos fra filmen
 

Fakta

Find tal på det interaktive verdenskort Globalis.

Danidas Udviklingspolitik

Aktuelt stof kan søges på Skolernes Databaseservice via skolens adgang.

EMU tema om udviklingslande.

EMU siderne for fagene.

Udviklingstal giver adgang til Danidas programsamarbejdslande og andre u-lande samt aktuelt stof.

I The World Factbook findes oplysninger om lande.

Leksikon for det 21.århundrede.

Wikipedia.