Menu
Danidas logo
 
• Indhold

Levende musik for de døde

Film om Thuy fra Vietnam. Hendes bedstefar er død og skal have en standsmæssig begravelse.

Verdensbilledlegatfilm

Foto fra filmen
 

Om

Kortfilm med undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialet til Verdensbilledlegatets film indeholder arbejdsforslag og ideer til undervisning i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. De kan vises som oplæg til diskussion i klassen.

Kortfilmene er hver på cirka 12 minutter. De er gode inspirationskilder til hverdagsagtige forhold og problemstillinger i den tredje verden.

Land: Vietnam.

Produceret af: Nicky Schmidt og Torsten Jepsen, 2004.

Varighed: 12:04 min.


Thuys bedstefar er blevet kørt over. På vej hjem fra marken blev han ramt af en lastbil, og nu er han død af kvæstelserne. Han var en gammel og agtet borger i lokalsamfundet. Han var veteran fra krigens tid. Derfor skal han have en standsmæssig begravelse.
Filmen inviterer os med til begravelsen, så vi kan følge ceremonien ved selvsyn. Begravelsesmusik er en vigtig bestanddel af denne ceremoni, og musikken kan nemt koste mere end en årsløn. Derfor har spillemanden en betydningsfuld rolle.
Den vietnamesiske tradition sørger for en god sidste rejse og for en stadig kontakt mellem de levende og døde.

Fotos fra filmen
 

Mest for grundskoler

Her finder du undervisningsmaterialet til filmen for grundskoler. 

Optakten sørger for, at du kommer godt i gang.

For den videre proces findes en række opgaver, og endelig er der ideer til evalueringen.

Læs mere om Mest for grundskoler

Mest for gymnasiale uddannelser

Her finder du undervisningsmaterialet til filmen for de gymnasiale uddannelser. 

Spørgsmål til filmens opbygning og virkemidler findes under overskriften: Form og funktion. Indhold og miljø lægger op til en beskrivelse og belysning af filmens tema, og på hvordan filmen tegner omgivelserne i naturen og kulturen. Endelig giver perspektiver forslag til videre undersøgelser og diskussioner. Hvor det er muligt, er der angivet links med supplerende oplysninger i relation til filmens tema.
   

Læs mere om Mest for gymnasiale uddannelser

Fakta

Find tal på det interaktive verdenskort Globalis.

Danidas Udviklingspolitik

Aktuelt stof kan søges på Skolernes Databaseservice via skolens adgang.

EMU tema om udviklingslande. 

EMU siderne for fagene. 

Udviklingstal giver adgang til Danidas programsamarbejdslande og andre u-lande samt aktuelt stof.

I The World Factbook findes oplysninger om lande.

Leksikon for det 21.århundrede.

Wikipedia.