Menu
Danidas logo
 
• Indhold

Ice Cream Zombieland

Film om verdens første pakistanske zombiefilm nogensinde.

Verdensbilledlegatfilm

Foto fra filmen
 

Om

Kortfilm med undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialet til Verdensbilledlegatets film indeholder arbejdsforslag og ideer til undervisning i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. De kan vises som oplæg til diskussion i klassen.

Kortfilmene er hver på cirka 12 minutter. De er gode inspirationskilder til hverdagsagtige forhold og problemstillinger i den tredje verden.

Land: Pakistan.

Produceret af: Lea Glob Sørensen og Thomas Hansen, 2007.

Varighed: 12:04 min.

Fotos fra filmen
 

Omar har en isbar i Islamabad. Herfra prøver han at sprede budskabet om sin Zombiefilm "Hells Ground" til unge pakistanere.

Filmen har turneret i alverdens filmfestivaler, men hjemme i Pakistan er filmkulturen uddød, censuren streng og biograferne ligger i ruiner. I Islamabad blev den sidste biograf brændt ned af religiøse ekstremister, og nu er der ingen tilbage. Fra sin isbar i Islamabad, der er tapetseret med horror-gadgets og plakater fra gulv til loft, spreder Omar budskabet om sin zombiefilm, Hells Ground til pakistanske unge.

Ice Cream Zombieland er et portræt af instruktøren Omar Ali Khan, der imod alle odds prøver at få sin film ud til den pakistanske ungdom.

Se filmen her!

 

Mest for grundskoler

Her finder du undervisningsmaterialet til filmen for grundskoler.

Optakten sørger for, at du kommer godt i gang.

For den videre proces findes en række opgaver, og endelig er der ideer til evalueringen.

 

Læs mere om Mest for grundskoler

Mest for gymnasiale uddannelser

Her finder du undervisningsmaterialet til filmen for de gymnasiale uddannelser.

Spørgsmål til filmens opbygning og virkemidler findes under overskriften: Form og funktion. Indhold og miljø lægger op til en beskrivelse og belysning af filmens tema, og på hvordan filmen tegner omgivelserne i naturen og kulturen. Endelig giver perspektiver forslag til videre undersøgelser og diskussioner. Hvor det er muligt, er der angivet links med supplerende oplysninger i relation til filmens tema.

Læs mere om Mest for gymnasiale uddannelser