Afrapportering af handlingsplan for kvalificering af flygtninge og indvandrere via AMU-programmet

Ministeriet for Børn og Undervisning, Kontor for livslang læring

Indledning

I foråret 2007 ønskede REVE (Rådet for erhvervsrettet voksenuddannelse) en drøftelse af, hvorfor AMU´s tilbud til flygtninge og indvandrere ikke blev anvendt mere af AF og kommuner. På rådets møde d. 29. marts 2007 blev Handlingsplan for kvalificering af flygtninge og indvandrere via AMU-programmet drøftet. Handlingsplanen indeholdt en analyse af situationen for tosprogede i AMU og på denne baggrund blev en række initiativer præsenteret, som både skulle styrke brugen af AMU i forhold til at få ledige flygtninge og indvandrere i job og i kvalificeringen af beskæftigede flygtninge og indvandrere. Handlingsplanen er vedlagt som bilag. Initiativerne omhandler information om AMU´s tilbud til flygtninge og indvandrere til forskellige målgrupper, temadage blandt andet om samarbejde med jobcentre, jobpakker, et projekt under den tværgående udviklingspulje, et nyt uddannelsesmål, samarbejde mellem AMU og udbydere af dansk som andetsprog og læreruddannelse.

På REVE´s møde d. 23. april 2008, blev der gjort status på, hvor langt arbejdet med handlingsplanen var på daværende tidspunkt. Denne afrapportering bygger videre på midtvejsstatus og afslutter dermed arbejdet med handlingsplanen.

Om resultaterne af arbejdet i regi af handlingsplanen kan man kort sige, at aktivitetstallene for AMU´s særlige tilbud til flygtninge og indvandrere, enten i form af enkeltstående kurser eller særligt tilrettelagte forløb målrettet flygtninge og indvandrere, er i markant vækst. Det er dog først og fremmest de beskæftigede, der benytter AMU´s særlige tilbud i højere grad nu, end da handlingsplanen blev sat i værk. Tallene indikerer, at det har haft en effekt at sætte fokus på området, men det er meget vanskeligt at afgøre hvilke initiativer, der har haft størst indflydelse.

I notatet vurderes først effekterne af indsatsen ud fra en talmæssig belysning af udviklingen i brugen af AMU´s tilbud til flygtninge og indvandrere ved brug af AMU-statistikken. Dernæst bliver de forskellige tiltag i handlingsplanen gennemgået og resultaterne af arbejdet med en del af initiativerne drøftet. Til sidst omtales opfølgningen på handlingsplanen.

Effekter af indsatsen statistisk belyst

Udviklingen på arbejdsmarkedet generelt

Før vi ser nærmere på udviklingen i flygtninge og indvandreres deltagelse i AMU, er det relevant at kaste et blik på den generelle udvikling på arbejdsmarkedet.

Antallet af personer med udenlandsk herkomst har været støt stigende siden 2002. Oplysningen om herkomst stammer fra Danmarks Statistik, hvor indvandrere og efterkommere kan slås sammen i gruppen udenlandsk herkomst. I 2007 var der 336.883 indvandrere og efterkommere mellem 15 og 64 år, hvilket svarer til 9,4 procent af arbejdsstyrken.

Andelen af beskæftigede har siden 2002 svinget omkring 76 % for etniske danskere og omkring 52 % for flygtninge og indvandrere. Andelen af beskæftigede flygtninge og indvandrere er dog steget til 57,4 % fra 2006 til 2007. En stor andel af gruppen af flygtninge og indvandrere befinder sig uden for arbejdsstyrken, men andelen er dog faldet en smule fra 2002 til 2007. Nogle grupper af ledige, f.eks. personer, der er i aktiveringstilbud, eller som er langt fra arbejdsmarkedet på grund af andre problemer end ledighed, indgår som en del af denne kategori. Fra 2006 til 2007 er ledigheden faldet for både etniske danskere og flygtninge og indvandrere til det hidtidigt laveste niveau siden 2002.

Tabel 1: Befolkningen i alderen 15-64 fordelt på herkomst og arbejdsmarkedsstatus

Kilde: Danmarks statistik

Flygtninge og indvandrere i AMU

Tabel 2 viser udviklingen i aktiviteten for flygtninge og indvandrere og gruppen uoplyst/ukendt siden 2004. Der har over de sidste fem år været en støt stigning i antal kursister i AMU med udenlandsk herkomst, hvilket også giver sig til udslag i en støt stigning i antallet af årselever. Antallet af kursister med uoplyst/ukendt herkomst har gennemgået en endnu mere markant stigning, især fra 2007 til 2008.

Det samlede antal kursister i AMU har dog ligeledes været stigende, hvilket betyder, at den procentmæssige andel er faldet en smule fra 2007 til 2008 for flygtninge og indvandrere. Andelen af kursister med uoplyst/ukendt baggrund er imidlertid steget.

Tabel  2. Flygtninge og indvandrere i AMU

Kilde: AMU-statistikken

Som det kan ses i tabel 3, er det primært de beskæftigede, der benytter sig af AMU’s tilbud, både når det kommer til etniske danskere og flygtninge og indvandrere.  For flygtninge og indvandrere udgør de ledige og gruppen, der befinder sig uden for arbejdsstyrken dog en større andel af aktiviteten end for de etniske danskere. Denne andel har dog været støt faldende siden 2004. For gruppen med uoplyst/ukendt herkomst er det ikke muligt at sige noget om deres arbejdsmarkedsstatus.

Tabel  3. Antal/andel kursister i AMU fordelt på herkomst og arbejdsmarkedsstatus:

Kilde: AMU-statistikken

De særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere

Aktiviteten på de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for F/I og på de særlige AMU-kurser for F/I er blevet fulgt siden 2004. Udviklingen i aktiviteten på de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for F/I er vist i tabel 4 nedenfor. Aktiviteten er opgjort i antal årselever, da denne form giver det mest retvisende overblik over aktiviteten. De særlige uddannelsesforløb for F/I består af flere kurser, der bliver sat sammen, og den samme person vil derfor kunne optræde flere gange for det samme forløb i kursistopgørelsen.

Fra 2006 til 2007 kan der ses en markant stigning i aktiviteten på de særlige forløb for personer med udenlandsk herkomst. Denne stigning flader ud fra 2007-2008 samtidig med at andelen af årselever med uoplyst/ukendt baggrund forøges. 

Tabel 4. Deltagere i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for F/I opgjort i årselever

Kilde: AMU-statistikken

De beskæftigedes anvendelse af de særlige uddannelsesforløb for F/I har været stærkt stigende siden 2004. De lediges anvendelse er derimod kun steget marginalt, og aktiviteten for den gruppe, som befinder sig udenfor arbejdsstyrken er faldet. De ledige og de, der befinder sig uden for arbejdsstyrken, har frem til og med 2006 hver for sig udgjort den største del af aktiviteten på de særligt tilrettelagte forløb, men en markant stigning i 2007 og 2008 af de beskæftigedes brug af forløbene har forskubbet balancen. I 2008 udgjorde de beskæftigede således 25 % af aktiviteten, de ledige 12 % og 23 % var uden for arbejdsstyrken. De resterende 30 % har uoplyst beskæftigelsesstatus.

Aktiviteten på de særlige forløb fordelte sig i 2008 på 6 erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner rundt om i landet, hvor langt størstedelen af aktiviteten befandt sig på AMU Nordjylland, Slagteriskolen i Roskilde og Tietgenskolen.

Dansk som andetsprog basis og Brancherettet uddannelse for F/I udgør den største andel af aktiviteten på de særligt tilrettelagte forløb.

I tabel 5 er aktiviteten på de særlige uddannelsesforløb for F/I vist for de forskellige efteruddannelsesudvalg. Den største del af aktiviteten på de særlige forløb falder inden for Serviceerhvervenes efteruddannelsesudvalg (SUS) med den største andel under Rengøringsservice. En større andel af aktiviteten fordeler på efteruddannelsesudvalget for Handel, administration, kommunikation og ledelse (HAKL), Transporterhvervets uddannelsesråd (TUR) og efteruddannelsesudvalget for Køkken, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen(KHRU). For HAKL var der en særlig stor fordeling på de fælles kompetencebesskrivelser for Administration og Offentlig forvaltning og sagsbehandling, på KHRU var der en særlig stor fordeling på Madfremstilling – restaurant, kantine og catering og på TUR var der en særlig stor fordeling på chaufføruddannelsesområdet. For gruppen med uoplyst/ukendt herkomst falder langt størstedelen af aktiviteten inden for Rengøringsservice under SUS.

Tabel 5. Aktiviteten på de særlige uddannelsesforløb for F/I fordelt på efteruddannelsesudvalg, 2008

Inden for alle efteruddannelsesudvalg er det primært de beskæftigede, der benyttede sig af de særlige forløb med undtagelse af SUS. Her er størstedelen af aktiviteten fordelt på den gruppe, der befinder sig udenfor arbejdsstyrken.

De særlige AMU-kurser for flygtninge og indvandrere

I tabel 6 vises udviklingen i aktiviteten på de særlige AMU-kurser for F/I. Aktiviteten på disse kurser har været stigende siden 2004 med undtagelse af et lille fald i 2006. Kurserne kan udbydes enkeltvis og indgå i de særligt tilrettelagte forløb for flygtninge og indvandrere. Det fremgår ikke af tallene, i hvilken sammenhæng kurserne er udbudt. Der ses en særlig markant stigning fra 2006 til 2007 og fra 2007 og 2008, hvor aktiviteten tilnærmelsesvis fordobles. Fra 2007 til 2008 er det alene gruppen med uoplyst/ukendt herkomst, der står for den markante fremgang, idet antallet af kursister med udenlandsk herkomst falder.

Tabel 6. Antal kursister på de særlige kurser for F/I

Kilde: AMU-statistikken

I tabel 7 vises aktivitetsudviklingen for de særlige kurser for F/I fordelt efter typen af kurser. Her kan man se, at det især er dansk som andetsprog, som tegner sig for den store fremgang i aktiviteten. Inden for danskkurserne er det Dansk som andetsprog, basis, som udgør den største andel af aktiviteten. På de andre F/I kurser er det Brancherettet uddannelse for F/I, der udgør den største andel, efterfulgt af Arbejdsmarked, IT og jobsøgning for F/I, basis.

Tabel 7. Antal kursister fordelt på de forskellige typer AMU-kurser for F/I

Kilde: AMU-statistikken

Opgørelserne i forhold til beskæftigelsesstatus, opgjort på antal deltagere på de enkelte kurser målrettet flygtninge og indvandrere, viser en betydelig stigning i aktiviteten for de beskæftigede og en marginal stigning i aktiviteten for de ledige. Aktiviteten af den gruppe, der befinder sig udenfor arbejdsmarkedet er faldende. Den mest markante stigning ses imidlertid for gruppen med uoplyst/ukendt beskæftigelsesstatus, hvilket med høj sandsynlighed kan tilskrives den store tilvækst i aktiviteten for gruppen med uoplyst/ukendt herkomst. I 2008 udgjorde de beskæftigede 21,4 % af aktiviteten, de ledige udgjorde 4,9 % og 9,9 % var uden for arbejdsstyrken. 63,8 % har uoplyst/ukendt beskæftigelsesstatus.

Aktiviteten på de særlige kurser for F/I er fordelt på 26 af landets erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Størstedelen af aktiviteten ligger i Nordjylland, i Hovedstaden og på Fyn.

I tabel 8 vises antallet af kursister i 2008 på de særlige kurser for F/I fordelt efter uddannelsesudvalg.

Størstedelen af aktiviteten på de særlige uddannelser for F/I falder indenfor metalindustriens efteruddannelsesudvalg (ME) og transporterhvervets uddannelsesråd med en særlig stor fordeling på hhv. chaufføruddannelsesområdet og det smedetekniske og transporttekniske uddannelsesområde. En større andel af aktiviteten var ligeledes fordelt på serviceerhvervenes efteruddannelsesudvalg og efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse, hvor der var en særlig stor fordeling lå på hhv. rengøringsområdet og administration og offentlig forvaltning og sagsbehandling.

Tabel 8. Antallet af kursister på de særlige kurser for F/I fordelt på uddannelsesudvalg, 2008

Kilde: AMU-stastistikken

For de fleste uddannelsesudvalg udgør de beskæftigede den største andel af aktiviteten på de særlige kurser for F/I. På nogle enkelte, herunder Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg og transporterhvervets Uddannelsesråd, er der dog en overvægt at gruppen med uoplyst/ukendt beskæftigelsesstatus. Dette korrelerer med, at størstedelen af aktiviteten fordeler sig på gruppen med uoplyst/ukendt herkomst indenfor disse to efteruddannelsesudvalg.

Konklusion på basis af statistiske oplysninger

Den markante stigning i aktiviteten på de særlige uddannelsestilbud til flygtninge og indvandrere i AMU i 2007 og 2008 kunne indikere, at de forskellige indsatser i handlingsplanen har haft en positiv effekt. Det er dog fortsat primært de beskæftigede, der benytter sig af tilbuddene.

Handlingsplanen har tilsyneladende ikke umiddelbart haft nogen særlig effekt på brugen af AMU i aktiveringsindsatsen i den periode, der kan belyses talmæssigt, men man kan håbe på, at indsatsen måske på sigt har fremmet brugen af AMU.

Gruppen af deltagere med uoplyst/ukendt herkomst, der benytter AMU, er stigende.  Man kan i princippet ikke vide, hvem der befinder sig i denne gruppe, men en stor andel kunne formentlig være nye arbejdsmigranter. I så fald kunne det indikere, at der er sket en forskydning inden for de forskellige undergrupper i målgruppen af flygtninge og indvandrere i AMU de sidste år, således at gruppen af beskæftigede både består af ”ny” og ”gammel” arbejdskraft. Det stiller skolerne overfor forskellige udfordringer i forhold til den beskæftigede det af målgruppen.

Initiativerne i handlingsplanen

Afsnittet giver et overblik over arbejdet med de forskellige initiativer i handlingsplanen. Det afsluttes med en refleksion over resultater af arbejdet med udvalgte punkter i planen.

Generel information

Det har været et centralt omdrejningspunkt i handlingsplanen at informere om AMU´s tilbud til flygtninge og indvandrere i mange forskellige sammenhænge. Det har både drejet sig om information indadtil i eget uddannelsessystem, i forhold til tilgrænsende uddannelsessystemer, jobcentre, virksomheder og borgere.

Et større initiativ har bestået i et samarbejde mellem Integrationsministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning om at lave en informationsindsats, som informerer forskellige aktører på arbejdsmarkedet om de offentlige tilbud i dansk som andetsprog, herunder om nye tilbud. Det drejer sig om tilbud under arbejdsmarkedsuddannelserne, almen voksenuddannelse og danskuddannelserne. Formålet har været at skabe en overskuelig oversigt over de eksisterende tilbud og nem adgang til supplerende information. Ministerierne har i fællesskab udarbejdet to informationspjecer som blev offentliggjort den 26. februar 2008:

- Pjecen Guide til mere dansk på jobbet henvender sig til personaleansvarlige i private og offentlige virksomheder og giver et hurtigt overblik over kurser i dansk som andetsprog.

- Pjecen Dansk på jobbet henvender sig til medarbejdere ved jobcentre, A-kasser og uddannelsesinstitutioner, som har brug for mere detaljeret information om undervisningstilbud i dansk som andetsprog.

Derudover er der også blevet udviklet et særligt tema på VIDAR (Ministeriet for Børn og Undervisnings hjemmeside om voksenuddannelser) under adressen www.vidar.dk/dansk, for at gøre det let at søge yderligere information. Man kan f.eks. læse mere om AMU´s forskellige tilbud til flygtninge og indvandrere.

Som en del af informationsindsatsen er der også opdyrket nye kanaler, herunder adgang til relevante jobcenternetværk f.eks. gennem Center for Etnisk Beskæftigelsesindsats. Der har været afholdt oplæg på konferencer og møder i forskellige fora, samt formidlet information via artikler f. eks. i Differens og VIP2´s nyhedsbrev. Det netbaserede nyhedsbrev Det flyvende tæppe om dansk for andetsprog for børn, unge og voksne, der udgives i samarbejde mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Integrationsministeriet er løbende blevet anvendt til at formidle, hvad der sker i AMU i forhold til tosprogede.

Temadage

Som en del af informationsindsatsen og netværksdannelsen har Ministeriet for Børn og Undervisning afholdt to temadage i henholdsvis i april og oktober 2008, samt inviteret til en tredje d. 13. maj 2009. Målgruppen for første temadag var lærere, konsulenter og ledere i AMU, der har interesse for uddannelse af målgruppen i AMU. Formålet med temadagen var at gøre status over AMU’s indsats i forhold til målgruppen, at udveksle erfaringer fra udviklingsprojekter som retter sig mod målgruppen, at drøfte aktuelle udfordringer som AMU og AMU-programmet for flygtninge og indvandrere står over for med henblik på i fællesskab at udvikle ideer og forslag til at takle disse udfordringer, samt at danne netværk. Der var stor interesse for temadagen, hvor der deltog ca. 60 personer fra uddannelsesinstitutioner, efteruddannelsesudvalg, DA, KL, LO, Integrationsministeriet m.fl. Der var også stor interesse for en opfølgning på dagen i form af lignende arrangementer. Det resulterede i afholdelsen af en tema-dag med særligt fokus på samarbejde mellem AMU og jobcentre, som blev afholdt d. 2. oktober 2008. Interessen var igen stor og der deltog 150 personer, med nogenlunde ligelig repræsentation fra begge systemer. D. 13. maj afholdes en ny temadag, der sætter fokus dels på undervisning af kursister med dansk som andetsprog på hold med kursister med dansk som modersmål og på indsatsen for de ledige.

Jobpakker

I firepartsaftalen om integration, der blev indgået mellem regeringen, LO, DA og KL i december 2006 indgik et særligt projekt med forsøg med jobpakker Virksomhedsrettet integrationsprojekt 2, (VIP2). En jobpakke er et jobrettet og skræddersyet integrationsforløb målrettet den enkelte, som blandt andet består af afklaring og vejledning, uddannelse og f.eks. jobtræning. De 12 jobpakker, der indgår i aftalen, er bygget op om AMU´s faglige kurser. Projektet er primært rettet mod kontanthjælpsmodtagere. Ministeriet for Børn og Undervisning deltager i projektets følgegruppe. Som en del af indsatsen i forbindelse med at støtte op om, at flere ledige benytter AMU, er der taget forskellige initiativer i forbindelse med jobpakkerne. Der er foretaget en målrettet formidlingsindsats om mulighederne i AMU’s tilbud til flygtninge og indvandrere. Ministeriet for Børn og Undervisning udsendte i oktober 2007 pjecen AMU som genvej til job for ledige flygtninge og indvandrere til alle jobcentre, A-kasser m.fl. Pjecen er ligeledes udsendt til alle AMU-udbydere og efteruddannelsesudvalg. Pjecen informerer om mulighederne i AMU´s tilbud til ledige flygtninge og indvandrere. Ministeriet for Børn og Undervisning har deltaget med oplæg på forskellige møder i VIP2 og bidraget til skriftligt materiale. VIP 2 har også deltaget på AMU´s temadage og har været med til at belyse nogle af problemstillingerne i samarbejdet mellem AMU og jobcentre.

Projekt under den tværgående udviklingspulje

TUP-projektet Opsøgende indsats overfor flygtninge og indvandrere blev i 2007 støttet med henblik på blandt andet at indvinde erfaringer med jobpakkerne. Projektet er målrettet flygtninge og indvandrere og har til formål at intensivere den opsøgende indsats over for ”ikke-brugere” af AMU på Lolland-Falster, Sydsjælland og Sønderjylland. Målet er at analysere hvorfor flygtninge og indvandrere i begrænset omfang benytter sig af AMU, samt udvikle metoder/redskaber til motivation og konkrete uddannelsesforløb til målgruppen. Projektet afsluttes i juni 2009, og der er ved at blive udarbejdet en evaluering.

I handlingsplanen fra april 2007 blev det nævnt, at det i udredningsarbejdet var fremkommet, at det har en væsentlig betydning for anvendelsen af AMU, at det er dyrt at bruge AMU i aktiveringsindsatsen. Gennem samtaler med relevante parter har det vist sig, at der er forskellige holdninger til den manglende brug af AMU. Økonomiske forhold nævnes som én af hovedårsagerne, mens manglende kendskab til AMU’s tilbud samt mindre tilfredsstillende samarbejde mellem AMU-udbyderne og andre aktører på arbejdsmarkedet, primært jobcentrene, er to andre vigtige faktorer. Da praksis er meget forskellig jobcentrene imellem, er det vanskeligt at konkludere entydigt på årsagerne til den begrænsede brug af AMU i aktiveringsindsatsen overfor ledige flygtninge og indvandrere.

Nyt uddannelsesmål

For at gøre det lettere at støtte tosprogede i at få udbytte af AMU-uddannelse, er der udviklet et nyt kort og meget fleksibelt mål i dansk som andetsprog, som kan vare fra få timer til ti dage. Formålet er at understøtte, at tosprogede deltagere kan gennemføre arbejdsmarkedsuddannelse og fungere i den jobsituation, uddannelsen er rettet mod. Indholdet skal målrettes specifikt til, hvilke sprogbehov der er i den konkrete faglige sammenhæng. Det nye mål er fra august 2007 optaget i alle kompetencebeskrivelser, og det kan derfor udbydes af alle godkendte AMU-udbydere. Det nye mål kan kun udbydes, når det indgår i et særligt uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere. De foreløbige erfaringer tyder på, at målet har dækket et behov og fungerer efter hensigten

Ministeriet for Børn og Undervisning har i efteråret 2008 revideret tre og udviklet et nyt mål for flygtninge og indvandrere, således af den samlede buket af kurser for flygtninge og indvandrere, som ministeriet er ansvarlig for, er opdateret.

Samarbejde mellem AMU og udbydere af dansk som andetsprog – sprogcentre

Ministeriet for Børn og Undervisning har ført en række drøftelser med AMU og udbydere af dansk som andetsprog vedrørende muligheder og barrierer i at samarbejde om danskundervisning, hvor AMU-udbyderne eksempelvis ikke har egne lærere. På temadagene har der været repræsentanter for sprogcentrene til stede og på temadagen i maj, handler et af oplæggene om samarbejdet mellem AMU, sprogcentre og jobcentre i ledighedsindsatsen. Ministeriet for Børn og Undervisning har også holdt oplæg på Sprogcentrenes forstanderkonference november 2007. Ministeriet for Børn og Undervisning har valgt ikke at igangsætte er særskilt indsats på dette område, men i den daglige formidlingsindsats at oplyse om muligheder for samarbejde og opfordre til samarbejde.

Læreruddannelse

Rapporten Lærer med mere fra foråret 2007 påpegede, at der er et behov for opkvalificering af AMU-lærere, der har flygtninge og indvandrerkursister på deres hold. Derfor er der blevet foretaget et udredningsarbejde i vinteren 2007/2008, som har haft til formål at afdække de mere konkrete behov for opkvalificering blandt AMU-lærerne. På baggrund af denne udredning er det blevet udviklet et efteruddannelseskursus målrettet AMU-lærere om undervisning af tosprogede sammen med deltagere med dansk som modersmål. Kurset afholdes i efteråret 2009 over tre kursusgange af i alt en uges varighed.

Ved siden af dette initiativ deltager Ministeriet for Børn og Undervisning med oplæg om AMU for flygtninge og indvandrere på efteruddannelseskurser for AMU-lærer i de fælles kompetencebeskrivelser, der dels er afholdt i foråret 2008 og dels bliver af gentaget i efteråret 2009 om brugen af de fælles kompetencebeskrivelser i det daglige arbejde.

Der er taget beslutning om, at den nuværende pædagogiske grunduddannelse (PG) for lærere i AMU og EUD skal afløses af en pædagogisk diplomuddannelse (PD). Det indgår i de foreløbige planer for uddannelsen, at viden om at undervise tosprogede og viden om den kulturelle dimension i undervisning af tosprogede dels skal indgå som et element i den del af den pædagogiske diplomuddannelse, der er obligatorisk for alle, og dels skal indgå som et valgfag.

 Resultater af arbejdet med handlingsplanen

Anledningen til handlingsplanen var et spørgsmål om, hvorfor AMU´s tilbud til flygtninge og indvandrere ikke blev brugt mere i ledighedsindsatsen. I det følgende vil erfaringerne fra nogle af aktiviteterne i handlingsplanen, som primært var rettet mod de ledige, blive omtalt.

Handlingsplanen blev sat i værk i en periode, hvor der indtil efteråret 2008, var meget høj beskæftigelse. Det har betydet, at mange ledige indvandrere og flygtninge er kommet i beskæftigelse i perioden. Ifølge meldingerne fra jobcentrene og erfaringerne fra Virksomhedsrettet integrationsprojekt 2 (VIP2) har mange af de ledige, der i perioden har været uden job ofte tilhørt de svagere eller svageste grupper af ledige, ofte med meget svage faglige og sproglige kvalifikationer og andre problemer end ledighed.

Udgangspunktet for Virksomhedsrettet integrationsprojekt 2, som primært er målrettet kontanthjælpsmodtagere, har været, at faglig opkvalificering, i de fleste tilfælde med AMU som udgangspunkt, skulle være et stærkt element i jobpakkerne. Ser man imidlertid på de jobpakker, der er blevet gennemført i praksis, har AMU ikke spillet den store rolle. AMU er blevet brugt i mindre omfang i form af enkeltkurser, typisk forskellige certificatkurser. Evalueringen af projektet er ikke færdig, men de forklaringer på den manglende brug af AMU, der har været diskuteret i forbindelse med projektet har blandt andet været,

- at jobpakkekonceptet er meget individualiseret, hvor uddannelsesinstitutionerne gerne vil have hele hold, hvis de skal lave et særligt tilbud til tosprogede,

- at en del deltagere i jobpakker har så svage faglige kompetencer, at AMU´s tilbud ligger på et højt niveau, og at det er oplæringen via praksis, der spiller den største rolle for målgruppen,

- at AMU-udbyderne ikke altid er fleksible og interesserede i forhold til at imødekomme specifikke behov,

- at der i jobcentrene er en manglende viden om AMU´s tilbud, og

- økonomi kan også spille en rolle.

Effekten af at have deltaget i VIP2 projektet ligger formentlig mest i at det har været en kanal til at gøre opmærksom på, hvad AMU er og kan tilbyde, hvilket så måske har haft en indflydelse i andre sammenhænge.

Erfaringerne fra TUP-projektet Opsøgende indsats overfor flygtninge og indvandrere har været, at det i de tre kommuner Lolland, Gulborgsund og Vordingborg har været meget svært at mobilisere en interesse i jobcentrene i de tre kommuner for et samarbejde om brug af AMU´s tilbud i aktiveringsindsatsen. AMU´s tolkning er, at kommunerne generelt ikke prioriterer arbejdet med netop denne målgruppe særlig højt og at der opleves at ligge barrierer i forhold til forskellige lovgivninger og økonomi, men hvor det kan være svært at vurdere, om det er en reel hindring eller om det drejer sig om motivation. Projektet har aktuelt taget initiativ til en dialogdag med det politiske niveau, eksempelvis de lokale beskæftigelsesråd (LBR), integrationsråd m.fl. om dilemmaer og barrierer i uddannelsesindsatsen.

Det har været lettere at etablere tilbud til virksomheder, og der har været gennemført tre særligt tilrettelagte forløb for beskæftigede.

I regi af handlingsplanen er der blandt andet i form af temadage sat spot på nogle af problemstillingerne og potentialerne i samarbejdet mellem AMU og jobcentre i ledighedsindsatsen. Der har været stor interesse for at diskutere tematikken og også mange frustrationer fra AMU forbundet med erfaringer med mangelfuldt samarbejde. Temadagen d. 2. oktober 2008, hvor halvdelen af de 150 deltagere kom fra jobcentrene, var et udtryk for stor interesse i at få etableret samarbejde. Der er lokalt behov for gensidig information om arbejdsopgaver, rammer for og muligheder for løsning af opgaver i de respektive systemer og løbende dialog, evt. i mere formaliserede former i forhold til at løse aktiveringsopgaver, der indbefatter AMU-uddannelse. Det er tydeligt, at det er meget lokalt betinget, om og hvilke samarbejdsrelationer der er mellem de to systemer.

Især 2007 og en del af 2008 har været præget af, at nyetableringen af jobcentrene har betydet rokeringer og udskiftninger i personalet, hvor der har skullet etableres nye samarbejdsmønstre. Flere steder er der meldinger om nye positive erfaringer med samarbejdet mellem systemerne, men uddannelsesstederne er også afventende overfor, hvad kommunaliseringen af den statslige del af jobcentrene vil betyde for prioriteringen af uddannelse i aktiveringsindsatsen. Temadagen i maj vil formentlig give et tydeligere billede af, om der er en positiv bevægelse i samarbejdet i gang i forhold til målgruppen. Finanskrisen har givet en helt ny situation i forhold til beskæftigelse end det, der var tilfældet da AMU-udbydere og jobcentre mødtes til tema-dagen i oktober.

Der synes at være et nærmest umætteligt behov for information om AMU´s tilbud på området.

Den informationskampagne som Ministeriet for Børn og Undervisning har lavet sammen men Integrationsministeriet om de offentlige tilbud i dansk som andetsprog målrettet forskellige målgrupper, eksempelvis virksomheder og centrale aktører på området som uddannelsesinstitutioner og jobcentre, er blevet godt modtaget. Især er det blevet vurderet positivt, at der er samlet sammenlignelig information om de forskellige tilbud.

Fokus på området og spredning af information om AMU´s tilbud til flygtninge og indvandrere i mange forskellige sammenhænge har formentlig haft en effekt i forhold til at forskellige aktører, både udbyderne selv, virksomheder, jobcentre, sprogcentre og potentielle deltagere har øget kendskabet til mulighederne i AMU. Det har sandsynligvis understøttet, at de særlige tilbud bliver brugt i stigende grad, som det blev eftervist ved hjælp af AMU-statistikken, men primært af de beskæftigede.

Opfølgning på handlingsplanen

Arbejdet med handlingsplanen betragtes som afsluttet nu, men arbejdet med nogle af initiativerne fortsætter.

Erfaringerne fra arbejdet med handlingsplanen har tydeliggjort, at det er nødvendigt hele tiden at informere om mulighederne i AMU´s tilbud. Det vil der blive fulgt op på ved til stadighed at prioritere informationsindsatsen. Eksempelvis bliver der etableret et særligt tema om tosprogede i AMU på EMU, og Ministeriet for Børn og Undervisning har aftaler om at skulle medvirke til at formidle informationer elektronisk til nyindvandret arbejdskraft og i relation til ledighedsindsatsen.

Arbejdet med læreruddannelse fortsætter dels i regi af udviklingen af den nye pædagogiske diplomuddannelse og i afholdelse af forskellige læreruddannelser.

Der vil også fortsat blive afholdt temadage for lærere, konsulenter og ledere i AMU, som har til formål at dele viden og belyse forskellige emner af relevans for undervisningen af tosprogede i AMU og fremme netværksdannelse på tværs af uddannelsesstederne.

Den økonomiske krise må forventes at få indflydelse på aktiviteten på området og Ministeriet for Børn og Undervisning vil overvåge udviklingen.

I forbindelse med etableringen af de nye VEU-centre overvejer ministeriet at gennemføre et projekt, der har til formål at styrke VEU-centrene i at kunne rådgive virksomheder m.v. i forhold til de særlige behov for efter- og videreuddannelse, som en del tosprogede kan have.

[1] Individuel kompetencevurdering må ikke indgå som en del af et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for F/I, men indgår alligevel i statistikken.

[2] Dette mål er det eneste specifikke faglige mål, som er udviklet til indvandrere og flygtninge i dag.