Slaget ved Odden
Danmark mistede næsten hele flåden i 1807, men et enkelt linieskib, Prins Christian Frederik (der ses som det midterste skib på billedet), havde englænderne ikke snuppet. Det lå nemlig i en norsk havn, mens København blev bombet.
Skibet blev opdaget af englænderne i 1808.
2 engelske skibe jagtede Prins Christian Frederik, og ved Sjællands Odde kom skibene i kamp. Det danske skib blev skudt i stykker, og gik til sidst på grund. Det sidste danske linieskib var tabt.
Danmark var næsten sat i fængsel af England i den sidste Englandskrig 1807-1814.
De engelske skibe sejlede frit rundt i de danske farvande.
Men når det blev vindstille, gik danskerne til angreb!
Med små kanonbåde (se billedet) roede danskerne ud fra kysterne og angreb handelsskibe og mindre engelske krigsskibe.
Alle kneb gjalt den gang. Normale skibe kunne få tilladelse til at være sørøvere, så de kunne angribe engelske handelsskibe.

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS

