Alaa Abdol-Hamid, stud. cand. negot. arabisk, HRM og formand for brugerrådet i Vollsmose Kulturhus

En afgørende oplevelse i mit liv
Jeg var omkring 14 år, da mine forældre valgte at flytte til Odense. Hele mit liv havde jeg boet i Sønderjylland med mine fem søskende, mor og far. Men nu skulle mine ældre søskende tage en videregående uddannelse, så derfor mente mine forældre, at det var bedst at flytte til en storby. Vi kunne ikke få lejlighed andre steder end i Vollsmose. Så der flyttede vi ind. I Sønderjylland var min lillesøster Safaa og jeg altid vant til at cykle til og fra skole. Men i Vollsmose cyklede unge piger ikke. Det var helt tabu for en pige at cykle - dengang. Jeg husker samtalen med min mor, hvor min søster og jeg fortalte hende, at vi gerne vil have en ny cykel. I starten var hun lidt bekymret for, hvordan folk ville reagere, men hun endte med at give os 2.000 kr., så vi kunne købe en ny cykel. Første gang min søster og jeg cyklede i Vollsmose, kiggede folk undrende på os. De var nemlig ikke vant til at se piger cykle i Vollsmose. Vi var dog stadig fast besluttede på, at det var det, vi ville, så vi cyklede hver dag.
En dag kom vores veninde hen til os og sagde: ”Jeg talte med min far i går og sagde, at jeg gerne ville have en cykel”. Han sagde: ”Det er der ikke tale om, for piger i Vollsmose cykler ikke!”. Men så sagde jeg: ”Alaa og Safaa cykler”. Så kiggede han på mig, og efter et øjebliks stilhed, sagde han: ”Jamen, så køb en cykel”.
I dag er det helt normalt, at man ser unge piger cykle i Vollsmose.