Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Den forbudte by

Den Forbudte By

Statue

Nyere bronze statue af Yongle.

Kineser kigger gennem døren

Adgang forbudt – men man kan vel godt liste sig til et kig.

Kejserens trappe

Så fint er kejserens trappe udsmykket. Kejseren blev båret op ad trappen i en stol, bærerne gik på de to trapper.

Tronstol

Tronstol. Kejseren brugte den midterste trappe. Alle andre var forvist til de små trapper.

Indgang til byen

Indgangen til den forbudte by ligger ud til den Himmelske Freds Plads.

Huse

En af paladsets smukke bygninger i røde og gule farver.

EMU i den forbudte by

Pladserne er kæmpestore for en lille emu som mig.

Tage

Alle tagene er tækket med gule tegl. Gul er den kejserlige farve. Rød som farve står for lykke, mod, ære og andre gode ting.

Løve statue

En stor hanløve i bronze vogter indgangen. Hanløven følges altid af en hunløve, den er ikke med på fotoet.
EMU fortæller: ”Der var en masse kinesere, som fik et billede med af mig – gad godt vide, hvad de tænkte om mig?”

Dyr på taget

Den forbudte by i Beijing var kejserens palads fra 1420-1911. Først for kejserne i Ming dynastiet, siden for hele Qing dynastiet.
Kejser Yongle var den tredje kejser i Ming dynastiet (1368-1644). Kejser Yongle er en af de mest kendte kejsere i Kinas historie. Han var kejser fra 1402 til 1424.
Han var søn af Kejse Hongwu, som grundlagde Ming dynastiet. Det var kejser Yongle, der flyttede Kinas hovedstad fra Nanjing til Beijing. Her byggede han ”Den forbudte by”.
Den forbudte by er et kæmpe palads. Byggeriet varede fra 1406 til 1420. Det krævede et meget stort antal mennesker at bygge paladset - 100.000 håndværkere skriver nogle kilder (på internettet).
Bygningerne er opført med mange fine detaljer. Symmetri og harmoni er principperne bag.

Detalje af tag
 
Dyr på taget

Jo flere figurer, der er på taget, jo vigtigere er bygningen. Figurerne skal bringe held til de mennesker, der bor i bygningen. De skal også holde onde ånder væk. Figuren højest på taget er altid en drage, som repræsenterer kejserens magt. Forrest er der en mand (en udødelig) ridende på fugl føniks. Imellem disse to er der et varierende antal figurer, altid et ulige antal. På disse to tage er der 5 og 7. På enkelte meget vigtige bygninger i kejserbyen er der flere figurer.

I dag tager det 10 år at male bygningerne. Når malerne er færdige kan de begynde forfra, for så trænger de første bygninger til maling igen.

 

Detalje af hus