Menu
© Uni-C
 
• Indhold

Kina i dag

Siden 1978 har Kina gennemgået en udvikling uden historisk sidestykke.
Det skyldes de reformer (ændringer), der er gennemført i landet. Især har Kinas økonomi og industri gennemgået en stor udvikling.
Mange kineserne har bevæget sig ud af dyb fattigdom og tilhører nu middelklassen.
Samtidig står Kina i dag over for en række nye problemer.
Forskellen mellem de rige og de fattige vokser i Kina (uligheden vokser).
Den stigende forurening kræver en større indsats.
Der er stadig problemer med menneskerettigheder i Kina. Der er blandt andet udbredt anvendelse af dødsstraf og tortur. Kilde: Den danske ambassade i Beijing, 2008.

 

Kinas styre

Kina er en etparti stat.
Kina styres af kommunistpartiet (et politisk parti, som bygger på kommunismen).
Kommunistpartiet er alene om magten. Egentlige politiske modstandere accepteres ikke.
Det er meget forskelligt fra Danmark, hvor vi har mange forskellige partier og synspunkter repræsenteret i Folketinget.

I 2008 er de øverste ledere i Kina:
Statsoverhoved Præsident Hu Jintao (f. 1942). Han er leder af partiet, militæret og politbureauet.
Vicepræsident Zeng Qinghong (f. 1939)
Regeringsleder Premierminister Wen Jiabao (f. 1942)
Se eventuelt fotos af dem og andre centrale personer på dette kinesiske website:

Kommunisme – miniordbog:
Grundtanken var at opbygge et samfund (stat), hvor alt er fælleseje. Alle borgere skal arbejde efter evne og nyde efter behov. I princippet skulle ingen være rigere eller finere end andre, alle skulle eje lige meget.

Kommunisme kan ikke forklares tilstrækkeligt med få ord, så bed din lærer om at uddybe hvad kommunismen står for i dag.

Mao
 

Kommunistpartiet

Kommunistpartiet holder kongres (samling) hvert femte år. Senest den 17. partikongres i 2007.
Cirka 2200 personer repræsenterer de 73 millioner medlemmer af kommunistpartiet. De 2200 personer kaldes ”delegerede”.
På kongressen besluttes, hvem der skal sidde i kommunistpartiets øverste top.
Fra  balkonen på porten ind til Den Forbudte By, udråbte Mao Zedong Den Kinesiske Folkerepublik 1. oktober 1949.
På partikongressen vælges medlemmer til: Centralkomiteen (204 medlemmer i 2008), Politbureauet (25 medlemmer i 2008) og ”Politbureauets Stående Komite”.
9 medlemmer af Politbureauet sidder i den Stående Komite, herunder præsidenten, vicepræsidenten og premierministeren. De 9 medlemmer udgør kommunistpartiets top. Se et officielt kinesisk foto af dem her.På partikongressen gøres der også status for landets situation og politikken for de næste fem år fastlægges.

Komite - miniordbog: en gruppe af personer, som er valgt af en større forsamling til løbende at varetage bestemte opgaver.

Opgave

I Danmark kunne vi blandt andet læse følgende artikel om kongressen i Berlingske Tidende 15. oktober 2007.
Se også en kinesisk nyhed om den samme kongres, kig på de valgte fotos. Måske din lærer vil oversætte lidt af artiklen for dig.
Hvilke forskelle ser du i den måde historien fortælles på?

Den nationale Folkekongres

 

Der bliver holdt øje med de mange folk på Den Himmelske Freds Plads. Demonstrationer og andre optøjer er ikke ønskede på pladsen.

Den lovgivende forsamling i Kina er Den Nationale Folkekongres (ikke at forveksle med Kommunistpartiets kongres). Folkekongressen følger de direktiver, der udarbejdes af Politbureauet.
Der er 2985 medlemmer (kaldes deputerede) af Folkekongressen. De vælges for fem år ad gangen og kommer fra alle egne af Kina. De opstilles efter en række forskellige regler.
Alle over 18 år kan stemme.
Folkekongressen samles én gang om året i to uger for at ratificere (godkende) lovforslag.
Folkekongressen vælger en mindre gruppe af mennesker til at varetage de løbende opgaver. Denne gruppe kaldes for den Stående Komité (ikke at forveksle med Politbureauets Stående Komite).
I øjeblikket (2008) er der udpeget 175 personer til komiteen. De mødes normalt hver anden måned. Formanden er Wu Bangguo.
Se hvordan det så ud da Folkekongressen mødtes i den store sal marts 2007.

Ytringsfrihed
Ytringsfriheden og pressefriheden er fortsat stærkt begrænset. Censur er udbredt.
Det mærkes også af udlændinge. For eksempel kan en udenlandsk journalist ikke lave et interview med en kineser uden at have fået lov af myndighederne. Før og under OL, vil det dog være muligt.
Der føres kontrol med internettet i Kina.
Der er mange folk ansat udelukkende til at overvåge hjemmesider på internettet. Kineserne kan kun se de hjemmesider, som er godkendt. Det gælder også når de søger på Google.
I Kina bruges også en anden søgemaskine, som hedder baidu – baidu.com.

Miniordbog med hjælp fra www.sproget.dk
Censur: ved censur forstås fx at film, aviser, bøger, websites osv. undersøges kritisk af en myndighed og evt. tilbageholdes eller kræves ændret før de offentliggøres.
Ytringsfrihed: frihed til offentligt at udtrykke sin mening.
Pressefrihed: pressens ytringsfrihed, herunder at den ikke er underlagt censur fra myndig-hedernes side.
Korruption: når en myndigheds-person (politiker, embedsmand eller tilsvarende) misbruger sin magt, ikke mindst ved at tage imod bestikkelse.