1. og 2. præmie.

Historien

Mit navn er Amira og jeg er 6 år gammel og bor i thailand i en by der hedder Bangkok. I morgen skal min bror Amir i krig. Der skal han være i et halvt år. Det betyder så at jeg må tage ansvaret for huset og tjene penge til mad og medicin til min mor. Min mor hedder jamey og hun er meget syg. Vi har ikke så mange penge så vi sparer op til medicin til min mor.
Næste morgen stod jeg tidligt op. Jeg gik over i byen for at se om jeg kunne skaffe et job eller finde noget mad. Da jeg gik forbi et hjørne så jeg en masse børn på min alder. De skulle i skole. Pigerne havde kjoler på som var blå og hvide og drengene havde hvide skjorter og hvide bukser med blå striber for neden. Alder bagerst gik en pige helt alene. Hun så sød syntes jeg men hvorfor gik hun ikke sammen med de andre piger. Måske havde hun ingen venner. Jeg havde altid drømt om at gå i skole. Så kunne jeg lære at læse og skrive.
Jeg gik i lang tid ude i byen. Jeg havde fundet en flot glas flaske jeg kunne lave noget flot ud af. Da jeg kom over til et vej kryds så jeg at over på den anden side af vejen var der kommet en ny restaurant. Jeg tænkte at de måske havde brug for en til at vaske tallerkner eller servere mad. Så jeg gik over vejen og ind i restauranten. Der stod en dame i disken jeg gik over til hende og sagde” Hej jeg hedder Amira, jeg ville spørge om i måske havde brug for en til at vaske tallerkner eller måske noget andet” Damen smilte sødt og sagde” ja vi har faktisk brug for nogle til at hjælpe, 2 sekunder så spørger jeg lige chefen”. Lidt efter kom damen tilbage sammen med en mand. Det var chefen. Han kiggede på mig og sagde” ja dig kan vi godt have brug for. Du kan arbejde her om mandag, tirsdag, torsdag og fredag vis det ikke bliver for meget” jeg smilede glad til ham og sagde” det er helt perfekt. Hvornår skal jeg starte?” ” du kan starte allerede i morgen for vi har virkelig travlt” sagde han. Jeg nikkede og løb hjem ad. Jeg var simpelthen så glad det var det bedste job jeg nogen sinde havde fået.
Et halvt år senere
Jeg vågnede op en morgen og kiggede på uret. GUD klokken var mange, jeg havde sovet over mig, jeg skulle mødes med Leila før jeg skulle på arbejde og før hun skulle i skole. Jeg tog hurtigt tøj på og løb over i køkkenet, der stod min mor og lavede mad. Jeg tænkte på at for et halvt år siden var mor helt vild syg, og fordi jeg havde fået det gode job fik vi råd til alt muligt og nu havde vi et bedre hus end for og jeg havde fået min bedste ven Leila. Og jeg måtte jo ikke glemme at Amir kom hjem i morgen. Jeg tog et lille brød i hånden og løb af sted mod restauranten. Da jeg kom vendte damen sig mod mig og sagde” Hej Amira, hvor blev du af?” åh nej tænk vis jeg blev fyret” undskyld jeg sov over mig” så sagde damen” det gør nok ikke noget du var der jo så sent i går, men bare gå i gang med det du altid plejer at lave”. Jeg tog mit forklæde på og gik rundt og serverede mad til folk. Da jeg fik fri gik jeg hjem, stod min mor og ryddet op så sagde min mor” hej Amira kan du ikke begynde at rydde op så der bliver pænt til når Amir kommer hjem?” jeg svarede ikke men nikkede og så gik jeg i gang.
Næste morgen vækkede mor mig og sagde ”vågn op lille skat Amir er her” mine øjne lyste op og jeg hoppede ud af sengen. Inde i køkkenet stod Amir. Jeg løb over til ham og hoppede op i han arme og krammede ham så sagde han ”hej Amira! Hvor er du dygtig at du har passet på mor og på huset. Det går jo meget bedre end for jeg rejste, og mor er helt rask” jeg nikkede glad og sagde ”og jeg har også fået en rigtig god veninde som hedder Leila og hun går i skole” så sagde mor ”søde skat der er noget vi godt vil snakke med dig om. Amir og mig har besluttet at du god må gå i skole” jeg kiggede op ”HVAD ER DER RIGTIGT!” mor og Amir nikkede ”hvornår skal jeg starte?” spurgte jeg, mor svarede ”hvis du vil kan du starte allerede i morgen” ” DET VIL JEG GERNE! Men skal vi så hente mine bøger og min skole uniform?” ” ja vi kan gå der ned i dag” sagde mor. Dagen gik hurtigt, mig og Amir gik rundt i byen. Da vi gik forbi restauranten sagde jeg til Amir at jeg lige skulle ordne noget, lidt efter kom jeg tilbage, så spurgte Amir ” hvad skulle du?” ” det er der jeg arbejder, men nu skal jeg jo gå i skole men jeg arbejder der stadig men kun efter skole”. Så gik vi ned til skolen for at hente mine ting, jeg mødte Leila og fortalte hende den gode nyhed. Når vi kom hjem var mor i gang med at lave noget lækkert mad. Jeg begyndte at dække bor og Amir hjalp mig. Da vi spiste snakkede Amir om hvordan det var i krigen, han fortalte at en af hans venner blev skudt og at mor lavede meget bedre mad end derovre. Klokken blev mange og jeg gik i seng.

Jeg stod op tidligt næste morgen. Jeg havde aftalt med Leila at vi skulle følges til skole. Jeg tog min nye skole uniform på og redte mit hår. Mor havde smurt en madpakke som jeg puttede ned i min skoletaske med mine bøger og mit pennalhus. Jeg gik ud og ventede på Leila. Der kom hun og vi gik af sted. Da vi kom der over, var der mange børn og vi gik ind til timen.
2 måneder efter
”hej mor jeg er hjemme” sagde jeg, mor kom ud fra køkkenet ”hvad har du lavet med dit ansigt, du er helt blå” ”nå jeg kom bare op at slås med nogle” sagde jeg stille ”igen du kommer altid op at slås. Er det noget vi skal snakke med Mohammed din lære om?” ”nej det er min skyld det er lige meget”. Jeg gik ind på mit værelse og lagde mig i senge. Jeg kunne ikke lide at lyve for mor hver dag jeg kom hjem. Jeg hader bare at gå i skole men jeg ville sikkert kunne lide det hvis læren ikke slog mig. Hver gang nogle fra klassen lavede fejl eller noget, fik jeg tæsk efter skole af læren, selv om det ikke var mig der lavede fejl. Jeg var også blevet fyret fra arbejde fordi jeg altid kom for sent på grund af at jeg skulle blive efter skole. Jeg tænkte så meget at jeg slet ikke havde lagt mærke til at Amir stod i døren. Så sagde han ” hvorfor ser du så ked af det?” ” jeg er altså ikke ked af det” jeg kiggede på ham, han så forskrækket på mig ” hvad har du lavet med dit ansigt?” ” jeg kom bare op og slås med nogle” han kiggede på mig med et mærkeligt ansigt men så sagde han ”jeg kommer og henter dig efter skole i morgen jeg skal nemlig vise dig noget” så råbte mor ” VI SKAL SPISE” vi gik over og satte os og spiste. Så blev det morgen jeg tog tøj på og gik ud for at mødes med Leila. Da Leila kom spurgte hun også om hvad der var sket med mit ansigt, jeg svarede ikke og kiggede ned i jorden Hun forstod at jeg ikke ville snakke om det og sagde ikke mere. Da vi kom over i skolen spurgte vores lære Mohammed om vi havde lavet lektier jeg rakte hånden op ”jeg har glemt at lave lektier” Mohammed svaret ”du ved hvad det betyder” jeg kiggede ned i boret. Leila så på mig og hviskede ” hvad betyder det?” ” der ved jeg ikke”. Efter skole pakkede jeg hurtigt sammen og skyndte mig ud men Mohammed hev fat i mig og da alle var gået sagde han ” det var vist ikke så godt du ikke havde lavet Lektier” ”DU RØR MIG IKKE!”.
Amir som kom for at hente mig var nu ved skolen. Han hørte nogle skrig inde fra klassen. Da han kom ind så han hvad der forgik ” HVAD FANDEN HAR DU GANG I?” han hev mig over og krammede mig der efter gik han direkte over til Mohammed og sagde ”du rør hende aldrig mere, ER DER FORSTÅET?” så gav Amir ham en knytnæve lige i hovedet, så gik han over til mig og sagde ” du skal ikke være bange du er i sikker hed nu”. Da vi kom hjem fortalte Amir det hele, mor krammede mig så hårdt hun kunne, og det var dejligt at føle sig sikker. Så spurgte mor ” er det derfor du altid kom hjem med blå og lilla mærker?” jeg nikkede ” må jeg godt stoppe på skolen?” ” det skal du”. Så gik mig og Amir over i byen. Det var rart at ikke at skulle i skole mere. Vi gik over i en lille skov. Amir havde fundet et flot vandfald og der sad vi til det blev mørkt. Da vi kom hjem til mor fortalte vi at vi var blevet enige om at jeg skulle starte på en ny skole. Jeg faldt i søvn med et smil på læben.