Besked til satellitterne

Forskerne rådgiver om, hvor mange hvalrosser, fangerne kan skyde hvert år.

De passer på, at hvalrossernes bestand ikke trues eller udryddes.

Forskerne må vide, hvor mange hvalrosser, der er, hvor de lever, og hvor de svømmer hen.

Forskerne tæller antallet af hvalrosser fra fly, men en del af dyrene vil altid være neddykkede på jagt efter mad.

Man må så lægge tallet på de dyr, der er neddykkede og som man derfor ikke kan se fra luften.

Satellit på hvalros

Forskerne fra Naturinstituttet i Nuuk og Danmarks Miljøundersøgelser har gennem flere år monteret satellitsendere på hvalrosser for at få disse oplysninger. En satellitsender er en lille radio, der sender et signal, hver gang en hvalros kommer op til overfladen for at trække luft. Satellitter opfanger signalet og sender det til forskerne, som sidder hjemme ved computeren i Nuuk eller Roskilde. Her kan de se, hvor de mærkede dyr befinder sig og hvor de svømmer hen.

Forskerne må i vandet for at undersøge og fotografere.

Forskerne bruger to forskellige slags sendere - satellitsendere. Små sendere på ca. 30 gram kan ”skydes” ind i hvalrossens tykke spæklag, mens dyrene ligger og hviler sig. Det er ikke noget dyrene mærker noget til. Senderne virker nogle måneder og arbejder sig så ud gennem hvalrossens tykke hud og falder af igen.

Forskerne sætter også store sendere på hvalrossens stødtænder. Det kan de naturligvis kun gøre, mens hvalrossen er bedøvet. Men en hvalros er ikke sådan lige til at bedøve. Det kræver stærke sager og det er nødvendigt at have en dyrlæge med, når den store hvalros skal bedøves. Med en riffel skyder de skyder en sprøjte med bedøvelsesmiddel ind i hvalrossen.

Det er temmelig besværligt, at montere sådan en sender på stødtanden. Men det giver mange gode oplysninger. Disse sendere fortæller nemlig, hvor tit hvalrossen dykker for at finde føde, hvor dybt den dykker, hvor længe den er nede i vandet, og hvor længe den hviler sig, når den har spist.

Når forskerne ved, hvor længe og hvor ofte en hvalros er neddykket kan de rette deres tal fra fly. Så kan de mere præcist bestemme, hvor mange hvalrosser, der er i området. Nu kan de rådgive om, hvor mange dyr, der må skydes.

Og en hvalros er stadig en værdigfuld fangst i det moderne Grønland.

I Grønland skyder fangerne ofte hvalros med riffel. Og en hvalros, der bliver skudt i vandet, synker hurtigt. Man regner med, at hver 3. eller 4. hvalros, der er skudt med gevær, synker til bunds. Derfor anbefaler man, at fangerne harpunerer en hvalros på gammeldags maner, før de skyder den. Fangstlinens svømmeblære holder så hvalrossen flydende indtil fangerne når hen til byttet.