Arctic Tipping Points - grænseværdier

Økosystemer ændrer sig langsomt. Det kan f.eks. være ændringer i nedbør, døde dyr og planter, temperatur. Forandringerne kan ske over tusinder af år. Planter og dyr tilpasser sig langsomt til forandringerne.

Men sker det hurtige eller store forandringer, sker der også hurtige og store forandringer i økosystemerne. Det er det vi  kan være bange for med store klimaforandringer.

I visse områder bliver det meget varmere. Der falder pludseligt meget mere regn nogen steder,  mens andre steder får mere og mere tørke. Og der kommer flere kraftige storme.

Når det pludseligt bliver meget varmere, ændrer økosystemerne sig måske også meget pludseligt. 

Pludselig kan nye planter få komme til. Måske har de nye planter det bedre, når det er varmt, og måske forsvinder nogle af de ”gamle” planter helt, fordi de ikke kan tåle varmen.

De dyr, der i tusinder af år har spist de ”gamle” planter, kan dø helt ud,hvis ikke, de lærer at spise de nye planter. Måske kommer der helt nye dyr til, der kan spise de nye planter og så bliver de, de stærke i det nye økosystem.

Bliver det koldere igen, ændrer økosystemerne sig måske tilbage – men det er ikke sikkert, at de bliver de samme.

Den arktiske natur (økosystemer) forandrer sig i disse år, fordi det bliver varmere. I de sidste tyve år  er der  færre dage med sne og frost og isdækkede fjorde. Havisen, der har dækket enorme områder af polhavet, forsvinder nu med rasende fart.
Alt sammen er med til at forandre naturen (økosystemerne) på land og i havet. I havet er der pludseligt mere lys langt ned, som havets planter udnytter. Vandet bliver varmere og de påvirker alle levende dyr og planter. Og mange dyr, der har brug for havisen for at leve og føde unger, kigger langt efter ”de gode gamle dage”, som kun er for få år siden.

Forskerne taler om grænseværdier. Det betyder fx. en bestemt temperatur i vandet. Hvis temperaturen  stiger, så kommer der måske nye planter og nye dyr som spiser de planter. Hvalrossen spise muslinger, men muslingerne skal have en bestemt temperatur. Bliver det for varmt, kan muslingerne ikke leve der, og hvalrossen må svømme andre steder hen, for at få mad.

Grænseværdi kalder forskerne ”Tipping Point”. Altså hvis temperaturen når grænseværdien, så "tipper"  naturen, og der sker store forandringer.

Den globale opvarmning varmer det arktiske område op to-tre gange hurtigere end resten af verden. Forskerne tror, at varmen skaber en række grænseværdier eller ”tipping points” i det arktiske område.

Udbredelsen af havis kan være et tipping point. Bliver der mindre havis, må dyr og planter flytte sig til andre steder.

Isbjørnen er et godt eksempel. Den bruger havisen til at jage føde. Er der pludselig alt for lidt havis, får isbjørnen ikke føde nok og kan ikke få unger. Så bliver der færre og færre isbjørne.  

Mindre havis giver også varmere havvand, for det isfrie vand suger solens stråler til sig. Det varmere vand kan være et andet ”tipping point”.