Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Del med…Tang- EMU arbejder med havets planter i Grønland
Drivhuseffekten
Det bliver langsomt varmere i hele verden.
Den luft vi ånder ind kalder vi for atmosfæren og atmosfæren virker som en stor dyne, der pakker hele jordkloden ind og holder jorden varm.
Men dynen bliver tykkere og tykkere. Man kan ikke se det, men man kan mærke at dynen holder på mere og mere af den varme, der kommer fra solen.
Det er ligesom at bo i et drivhus – der er det bare glasset, der holder på varmen. I atmosfæren er der en gas, der hedder kuldioxid. Det er bl.a. den, der virker som en dyne – eller som glasset i drivhuset. Kuldioxid er med til at holde på varmen i luften over jorden.
Hver gang, vi kører i en bil eller varmer et hus op eller laver mad putter vi lidt kuldioxid ud i atmosfæren. Og fordi vi er blevet så mange mennesker og fordi vi nu kører i rigtig mange biler og bruger rigtig meget varme, kommer der mere og mere kuldioxid ud i atmosfæren – og det bliver varmere og varmere.
I Danmark oplever vi f.eks., at bøgetræet springer ud og sætter grønne blade tidligere og tidligere i foråret. Vi har det heller ikke så koldt om vinteren mere.
Grønland
Grønland er det sted i verden, hvor temperaturen stiger mest.
I den nordlige del af Grønland regner forskerne med, at det bliver ni grader varmere om bare 80 eller 100 år. Det er rigtig meget.
Når sneen og isen smelter på Grønland kommer de mørke klipper, den mørke jord og det mørke hav til syne. Det er også med til at holde ekstra meget på varmen.
Prøv at lægge en sort og en hvid t-shirt ud i solen og mærk eller mål, hvilken t-shirt, der bliver varmest.
Fisk og rejer i havet er meget vigtig for Grønland. Dels spiser grønlænderne rigtig meget fisk, dels fanger de mange fisk og sælger dem til udlandet, så de kan købe ting, man ikke har i Grønland.
Man ved ikke, hvad dyr og planter siger til at det bliver varmere.
Planterne i havet, kalder vi for alger. Det er algerne, der laver alt det mad, som alle dyr i havet skal leve af. Derfor er det vigtigt at forstå, hvad der sker med algerne, når havet omkring Grønland bliver varmere.
Emu er derfor taget med nogle forskere til Grønland. De samler forskellige alger ind i havet. Så sætter de algerne fast på nogle små plader og til sidst lader de algerne vokse i vand, der har forskellig temperatur. Nogle alger vokser ved seks grader, nogle ved otte grader, nogle ved ti grader og så videre.
Når algerne har vokset nogle uger, kan vi måle, hvordan de klarer de højere temperaturer. Vi skal måle algerne og vi skal veje dem. Så kan vi se, hvor store og hvor tykke, de er blevet.
Det er sjovt at hjælpe til. Vi arbejder i et rum, hvor der står en masse mærkeligt udstyr. Det hedder et laboratorium. Det tager lang tid, at måle alle ting og først om et halvt år ved vi, om planterne kan tåle, at havet bliver varmere i fremtiden.
Ekspedition
Vi tager ud i de Grønlandske fjorde for at samle alger ind. Jeg er sammen med Nuria, der er fra et universitet i Spanien, Birgit, der er fra Århus Universitet og Dorte og Peter, der er fra Danmarks Miljøundersøgelser.
Undersøge
Inde i laboratoriet måler vi algerne, vejer dem og syr dem på en lille plade. Jeg hjælper til, så godt jeg kan. Så sætter vi algerne ned i små akvarier, og akvarierne sætter vi ind i et koldt rum, hvor vi kan styre temperaturen i hvert enkelt akvarium.
I laboratoriet
EMu arbejder med tang. Han måler, vejer og ser.
Skrive og regne
Rapport
Til sidst skal det hele stå fint i en rapport. Rapporten skal bruges til at finde ud af om klimaet ændrer sig.
