Menu
K. Marie Breindahl
 
• Indhold

Mellemmåltider

Spis tit, og spis sundt! Det gør dig mere mæt, mindre træt, i bedre humør og mere koncentreret i skolen – og så undgår du at blive for tyk.

Spis tit - spis sundt

Om Spis tit - spis sundt

Stabilt blodsukker

Når du spiser sød mad, omdannes det til sukker i blodet. Det kaldes blodsukker, og det kan måles. Hvis du tit spiser slik og drikker sodavand, stiger blodsukkeret meget hurtigt, uden at du bliver rigtigt mæt, og blodsukkeret falder hurtigt igen, så du får lyst til mere slik og sodavand. Når blodsukkeret stiger og falder hurtigt, bliver du lettere træt, ukoncentreret og tyk, så du har det bedst, når blodsukkeret er stabilt og hverken er for højt eller for lavt.

Spring ikke morgenmaden over

Når du vågner om morgenen, er blodsukkeret lavt. Spis morgenmad, for ellers har du lavt blodsukker hele formiddagen, og det kan gøre det svært at være frisk og koncentreret om formiddagen, uanset, om du føler dig sulten eller ej. Hvis ikke du spiser morgenmad, har du større lyst til at spise slik om formiddagen.

Dreng spiser morgenmad