Rovdyr

Der er mange rovdyr på savannen.De største er løver, geparder, leoparder og hyæner.
Rovdyr jager forskellige dyr. Rovdyrene har hver deres niche.
Det er ikke nemt for et rovdyr at fange sit bytte. Ofte lykkes det ikke. Mange rovdyr sulter ihjel.
Det er antallet af byttedyr, som bestemmer, hvor mange rovdyr der er. Ikke omvendt.
Løven er savannens største og stærkeste rovdyr. Løven er dyrenes konge. En løve vejer ca. 200 kg. Den kan nedlægge giraffer og de store bøfler. Løven stjæler gerne fra andre rovdyr.
Det er behageligt at være i toppen af fødekæden. I hvert kilo græs en gnu æder, er der 50 gram protein, mens gnukød er ren protein.
For at få nok protein må gnuen græsse 18 timer i døgnet, mens løven sover lige så længe!
