Menu
Dansk
 
• Indhold

Middelalderen

I Middelalderen var litteraturen først og fremmest mundtlig. Derfor kender vi ikke de oprindelige tekster, men kun den version, som senere blev nedskrevet. Det gælder også folkeviserne.

Folkeviser

Om

Folkevise som genre

Folkevisen kom til Danmark i 1200-tallet. Det er en vise, man dansede til. Folkeviserne er episke viser, der typisk består af 2- eller 4-linjede strofer med enderim.
De fortæller om overklassemiljøet i middelaldersamfundet. Fx om livet på herregården og om strid mellem to slægter.
De fleste folkeviser stammer fra 1250-1300, men viserne blev først nedskrevet fra omkring 1590. Mange adelsdamer nedskrev mange af viserne i en slags poesibog, der var formet som et hjerte, Hjertebogen.
I begyndelsen var viserne populære hos adelen, men senere bredte moden sig til den almindelige befolkning.
Viserne inddeles i

  • Ridderviser (adelige, herremænd og storbønder)
  • Trylleviser (menneskets møde med det overnaturlige)
  • Historiske viser (historisk kendte personer eller begivenheder)
  • Skæmteviser (druk, slagsmål og latterliggørelse af personer)
  • Kæmpeviser (helte og nordiske guder)
tegning

Folkeviser

På Systimes side om folkeviser kan du vælge mellem forskellige folkeviser. Der er også lavet en linksamling om folkeviser.

tegning

Danske kalkmalerier

Se en oversigt over kalkmalerier i danske kirker. Du kan søge på forskellige temaer som fx den hellige familie, dommedag, dyr, Jesus og skabelsen.