
Artikel
Henrik Vejen, Aalborg har skrevet en vejledning til dig om, hvordan du skal skrive artikler.
Artikel
Artikel. Ikke-fiktion, men selve den kommunikationssituation, du skriver i, er selvfølgelig fiktiv: Du skal forestille dig, at du er en journalist, der er ansat ved en avis. Artiklen kan være en nyhedsartikel, en baggrundsartikel eller en del af en artikelrække.
I opgaven kan det enten være oplyst, hvor artiklen skal bringes, eller du skal selv bestemme avisens navn. Men navnet på avisen skal under alle omstændigheder fremgå af din artikel.
Emnet for artiklen fremgår altid af opgaven. Brug alle de oplysninger, du får gennem oplægget, i din artikel; det dokumenterer din grundighed. Men du bestemmer selv, hvilken vinkel du som journalist vil anlægge på emnet. Substantivet vinkel og verbummet at vinkle betyder i journalistsprog, at man fremhæver den del af en begivenhed, som man som journalist synes er det væsentligste, og som samtidig må være det mest interessante for læseren. Du skal sælge din artikel bedst muligt.
Om
Nyhedsartikel
Hvis det er en nyhedsartikel skal du bringe nyheden hurtigst muligt i indledningen. Du skal svare på spørgsmålene: Hvad? Hvem? Hvornår? Hvor? Hvorfor? Senere kan du uddybe nyheden med flere detaljer i de senere afsnit.
Baggrundsartikel
Hvis det er en baggrundsartikel, der ikke indeholder en nyhed, kan du selv vælge din indledning. Du kan fx vælge en dramatisk indledning in medias res, der fanger læserens interesse med det samme.
Layout
Se, hvordan du laver et fint layout til din artikel.


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
