
Fortolkning
Henrik Vejen, Aalborg har skrevet en vejledning til dig om fortolkning af et billede, et digt eller en reklame.
Fortolkning
Om
Fortolkning
Fortolkning er Ikke-fiktion. En fortolkning er egentlig ikke en særlig genre. Men et emne kan indeholde et krav om, at du fx skal fortolke et digt eller et billede. Billedet kan fx være en reklame, et fotografi, en tegning eller et maleri (Hvis der i faktaboksen står ”Olie på lærred” er der altid tale om et maleri).
Den genre, du skriver i, når du fortolker, kan minde om et essay. Det er din personlige fortolkning, der tæller; men du skal huske at begrunde din fortolkning gennem en beskrivelse af billedet eller et resumé af digtet og en analyse.
I indledningen til din fortolkning skal du altid skrive en nøjagtig og korrekt henvisning til det, du skal fortolke.
Overblik
Hvis det er et digt: digterens fornavn(e) og efternavn, digterens fødselsår og eventuelle dødsår, titlen på digtet, det årstal, digtet er udgivet, navnet på den digtsamling, digtet er fra, og eventuelle andre oplysninger, der bringes i forbindelse med opgaven.
Hvis det er et maleri, en tegning eller fotografi: kunstnerens fornavn(e) og efternavn, fødselsår og eventuelt dødsår, titlen på maleriet, tegningen eller fotografiet, årstallet på, hvornår billedet blev skabt, eventuelt størrelsen på billedet i virkeligheden og eventuelle andre oplysninger fra opgavens faktaboks.
Hvis det er en reklame: Overskriften på reklamen, navnet på afsenderen (kan være et firma eller en institution), produktets navn – eller hvis det er en kampagnereklame: den sag, der reklameres for, og eventuelle andre oplysninger i opgavens faktaboks.
Dernæst skal du altid give en kort og præcis beskrivelse og analyse af billedet eller digtet. Giv først en helhedsbeskrivelse. Sammenhold med billedets eller digtets titel.
Detaljer
Se mere om detaljer i digte, billeder og reklamer.



Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
