
Genreskrivning
Henrik Vejen fra Aalborg har lavet en vejledning til dig om genreskrivning. Se her, hvad du skal huske, når du skriver i forskellige genrer.
Genreskrivning
Om
Artikel
En artikel er ikke-fiktion, men selve den kommunikationssituation, du skriver i, er selvfølgelig fiktiv: Du skal forestille dig, at du er en journalist, der er ansat ved en avis.
Brev
Brevet er ikke-fiktion, selvom selve kommunikationssituationen er fiktiv: Dit brev bliver jo aldrig afsendt.
Dagbog
Hvis du selv skriver dagbog, er dagbogen ikke-fiktion. Men i skriftlig fremstilling er det som regel fiktion.
Erindring
Ikke-fiktion. Genren erindring ligner meget genren essay.
Essay
Ikke-fiktion. En personlig beretning om et emne.
Fortolkning
Ikke-fiktion. En fortolkning er egentlig ikke en særlig genre. Men et emne kan indeholde et krav om, at du fx skal fortolke et digt eller et billede. Billedet kan fx være en reklame, et fotografi, en tegning eller et maleri (Hvis der i faktaboksen står ”Olie på lærred” er der altid tale om et maleri). Den genre, du skriver i, når du fortolker, kan minde om et essay.
Læserbrev
Ikke-fiktion. I opgaven er der som regel et krav om, at du skal skrive et læserbrev eller indlæg til en bestemt avis eller et tidsskrift.
Novelle
Fiktion. Ordet novelle betyder oprindeligt en nyhed. Så der skal helst være en nyhed – ske noget uventet – i din novelle. I opgaven kan der også stå historie eller fortælling; det er næsten det samme som novelle. Det kan også være undergenrer til novelle: eventyr, krimi eller science fiction.
Reportage
Ikke-fiktion, selvom kommunikationssituationen er fiktiv.
Resumé
Ikke-fiktion. Et resumé er en kort, saglig og objektiv gengivelse af hovedindholdet i fx en artikel, en film eller en novelle. Et resumé er kortere end et referat.


Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
