Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Del med…Niels Bohr
Den danske fysiker Niels Bohr kom ind på Københavns Universitet som student i 1903. Han fik sin kandidaturgrad i 1909 og sin doktorgrad i fysik i 1911 ved København Universitet. Samme år flyttede han til England for at arbejde sammen med J. J. Thomson på Cambridge University. I 1912 flyttede Bohr til Manchester. Der arbejdede han bl.a. sammen med Rutherford om atomernes struktur. Han vendte tilbage til København senere i 1912 og fortsatte med at udvikle sin nye teori om atomerne. Han blev færdig med denne teori i 1913.
Niels Bohr udformede en ny model for atomet, som forbedrede Rutherfords atommodel fra 1911.
Inderst inde i atomet findes en central kerne. Elektroner som kredser omkring kernen er arrangeret i forskellige skaller og energitrin. En elektron i en af de inderste skaller har mindre energi end en elektron som befinder sig i en skal længere ude.
Med Bohrs atommodel har man kunnet forudsige en række kendte linjespektre, som senere blev bekræftet ved direkte måling.
Niels Bohr
Mange forskere var skeptiske over for Rutherfords atommodel. Rutherfords påstand om atomkernen kunne man ikke komme uden om. En elektron, der kredser omkring en kerne, ville ifølge den tids opfattelse opføre sig som en radiosender og udsende elektromagnetiske bølger. Elektronen ville derved miste energi og i en spiralformet bane hurtigt ende i kernen. Og når elektronen ramte kernen ville atomet ophøre med at eksistere.
Om
Hydrogens linjespektrum
Animationen viser hvad der sker, når en elektron i et hydrogenatom springer fra en bane til en anden bane nærmere nærmere hydrogenkernen.
Hvis en elektron fx hopper fra bane nr. 4 til bane nr. 2. vil der udsendes en foton, som er årsag til den grønne linje i hydrogens linjespektrum.
Niels Bohr ændrede Rutherfords atommodel ved at indføre bestemte baner, hvori elektronerne kan kredse uden at udsende elektromagnetisk stråling (fotoner). Og han forklarede, hvordan stoffernes linjespektre skyldes elektronspring fra et højere energiniveau til at lavere energiniveau.
Bohrs atommodel bygger på to grundsætninger (påstande), samt på Einsteins foton-teori. Og han brugte hydrogenatomet til at forklare sin model udfra.
Bohrs første påstand er:
En elektron kan kun kredse omkring kernen i nogle bestemte baner uden at afgive energi i form af fotoner (elektromagnetiske bølger).
I hver bane har elektronen en bestemt mængde potentiel energi: E1, E2, E3 ……. En, hvor energien vokser, jo større nummeret er – dvs. jo større banen er.
Bohrs anden påstand er:
Når en elektron springer fra en større bane til en mindre bane, udsendes en foton.
Den udstedte fotons energi (∆ E) svarer til energiforskellen mellem de to baner: ∆ E = En – Em
“Vil du vide noget om Niels Bohr”
"Vil du vide noget om Niels Bohr” er et let læseligt oplysningsmateriale, der omhandler den danske atomfysiker Niels Bohrs liv og arbejde.
Det er henvendt til danske skoleelever og til enhver, der ønsker at vide noget om Niels Bohr.
