Menu
• Indhold

Polær kovalent binding

Der findes to typer af kovalent binding:

  • Ikke-polær kovalent binding, hvor der er lavet en lige fordeling af elektronerne
  • Polær kovalent binding, hvor der er lavet en ulige fordeling af elektronerne

I en ikke-polær kovalent binding, hvor elektronparrene er delt lige, er bindingen ikke polariseret. Eks.: H2 og O2.

I en polær kovalent binding er elektronerne ikke altid fordelt ligeligt. I en binding mellem to forskellige atomer vil det ene atom trække elektroner tættere til sig så der forekommer en ulige fordeling af elektronerne. Molekylet får derved en positiv og en negativ ende, bindingen er blevet polariseret. Vand (H2O) er eksempel på et molekyle hvor der optræder polære kovalente bindinger. Dette er med til at forklare en række specielle egenskaber ved vand. I kemilærebøger er den positive del af et molekyle vist med tegnet delta+ og den negative del er vist med tegnet delta -.

Hvilke atomer der tiltrækker elektronparrene er bestemt ved atomets elektronegativitet. Elektronegativitet er et mål for et atoms tendens til at tiltrække elektroner.

 

Polær kovalent binding

Tegningen viser forskellen mellem dannelsen af et ikke-polært molekyle (H2) og et polært molekyle (HCl). Elektronerne i et hydrogenchlorid-molekylet har koncentreret sig omkring chloratomet. Det er årsagen til at hydrogenchlorid-molekylet får en positiv ende ved hydrogenatomet. Det er vist med et delta + - tegn. Den negative ende ved chloratomet er vist med et delta - - tegn.

 

Forsøg der viser, at vand indeholder polære kovalente bindinger.

Elektronegativitets - tabel

Tegningen viser ladningsfordelingen i et det polære vandmolekyle.