Det periodiske system
Dmitri Mendelejev udgav det første periodiske system i 1869. Han viste, at hvis han ordnede grundstofferne efter stigende atomvægt, så opstod der et mønster som gentog sig periodisk med hensyn til grundstoffernes egenskaber. Det moderne periodiske system ligner meget Mendelejevs fra 1869. I 1890’erne blev de ædle gasser indtegnet i systemet.
Det periodiske system blev senere revideret af Henry Moseley i 1914. Han ordnede grundstofferne efter deres atomnummer i stedet for deres atomvægt og blev årsag til, at nogle grundstoffer byttede plads. De kom herved ind i en gruppe hvor de bedre hørte til efter deres kemiske og fysiske egenskaber.
Grundstofferne i det periodiske system er ordnet i perioder (vandrette rækker) og grupper (lodrette søjler). Grupperne indeholder de grundstoffer som har den samme elektronkonfiguration i den yderste skal. Dette resulterer i, at grundstoffer i den samme gruppe har kemiske egenskaber som ligner hinanden.
I de vandrette perioder har grundstofferne samme antal skaller til deres elektroner.
Part 0
Det periodiske system
Hvad er Kemi kemiske forbindelser?
Dmitri Mendelejev (1834 - 1907)
Læs mere om den russiske kemiker.
Det periodiske system
Flashudgave af det periodiske system.(Engelsk).
Puslespil - online
Anbring de rigtige symboler for grundstofferne de rette steder i det periodiske system.
Vendespil
Hvis du ikke er god til at huske kemiske navne og kemiske symboler, så prøv denne opgave. Print siderne ud og gør, som der står på side 3.
Hvem skal have æren for det periodiske system?
Der har været nogen uenighed om, hvem der er ”faderen” til det periodiske system. Er det tyskeren Lothar Meyer eller russeren Dmitri Mendelejev? De to kemikere kom næsten til det samme resultat uafhængigt af hinanden. Uheldigvis for Meyer blev Mendelejevs iagttagelser publiceret til de videnskabelige kredse i 1869. Meyers iagttagelser blev først publiceret året efter i 1870.
Download det periodiske system - dansk udgave
For at kunne læse pdf-filerne med det periodiske system skal Acrobat Reader være installeret på computeren.
Lærersider om det periodiske system
Flere oplysninger om det periodiske system.

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS


