Dmitrij Mendelejev (1824 - 1907)

Dmitri Mendelejev blev født den 7. februar 1834 i Tobolsk i Sibirien som den ældste af mindst 14 børn. Han forandrede vores forståelse af atomers egenskaber og skabte en tabel, som sandsynligvis er ophængt i ethvert fysik- eller kemilokale i hele verden.

I slutningen af 1860’erne begyndte Mendelejev at arbejde på sin store bedrift – det periodiske sy­stem. Ved at placere alle de 63 grundstoffer, som var kendte på det tidspunkt, efter deres atomvægt, lykkedes det ham at organisere dem i grupper med samme kemiske egenskaber. Da han begyndte at organisere grundstofferne i vandrette rækker, begyndte der at danne sig et mønster. Grundstoffer med samme kemiske egenskaber optrådte med regelmæssige intervaller – periodisk – som lodrette rækker. Hvor der var ”hul­ler” i tabellen forudså han, at nye grundstoffer ville blive fundet en dag. Og han fik ret. I den tid han levede, fandt man gallium, scandium og germanium med de egenska­ber, som Mendelejev havde forudsagt.

 

”Jeg begyndte at se mig omkring og nedskrev grundstofferne med deres atomvægt og kemiske egen­skaber på forskellige kort. Dette overbeviste mig om, at grundstoffernes kemiske egenskaber er pe­riodisk afhængige af deres atomvægt”.

 

--Mendelejev, Kemiens principper, 1905, bind II.

 

Efter udgivelsen at Mendelejevs periodiske system i 1869 fandt andre fysikere snart ud af, at det var problematisk at ordne grundstofferne efter deres atomvægt. Atomvægten af ædelgassen argon, som ikke reagerer med andre grundstoffer, ville blive placeret i den samme gruppe som de meget kemisk aktive grundstoffer lithium og natrium.

I 1913 bekræfter den engelske fysiker Henry Moseley, at et grundstofs kemiske egenskaber afhænger af grundstoffets atomnummer – antallet af elektroner som atomet indeholder og kun tilnærmelsesvis af atomvægten.

Siden dengang er det periodiske system blevet ordnet efter grundstoffernes atomnumre.