Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Kemisk binding

Kemisk binding

Part 0

Om kemisk binding

Selvom der kun findes lidt over hundrede grundstoffer i det periodiske system, findes der mange flere stoffer i naturen. Det er fordi, atomer kan reagere med andre atomer og danne mange forskellige kemiske forbindelser. Når to eller flere atomer bindes sammen kan resultatet blive en kemisk forbindelse, som afviger meget fra de oprindelige grundstoffer.

Lad os tage et eksempel. Grundstoffet natrium (Na) er et sølvfarvet metal, som reagerer meget voldsomt med vand. Der dannes ligefrem en flamme, når natrium bliver vådt. Grundstoffet chlor (Cl) er en grønlig farvet luftart, som er så giftig, at den blev brugt som et våben under 1. Verdenskrig. Men hvis vi laver en kemisk forbindelse af de to farlige grundstoffer, får vi dannet bordsalt (NaCl), som vi spiser hver dag.

Hvorfor binder atomer sig til hinanden?

Nogle atomer er uvillige til at binde sig til andre atomer og eksisterer således som single-atomer. Disse atomer er bl.a. ædelgasserne helium, neon og argon, som har et meget stabilt elektronsystem med 2,8 og 8 elektroner i yderste skal. Alle andre atomer laver bindinger med hinanden for at blive mere stabile med hensyn til deres elektronsystem. Og det bliver de ved at komme til at ligne ædelgassernes elektronarrangement. Når der dannes en kemisk binding mellem to eller flere atomer, er det kun de yderste dele af disse, der kommer i kontakt med hinanden. Grundstoffernes kemiske egenskaber er derfor bestemt af elektroner i den yderste skal.

Hvad er kemisk binding?

Oktetreglen