Menu
• Indhold

Modstand

Materialer, som kan lede den elektriske strøm, kaldes ledere. Materialer, som ikke kan lede den elektriske strøm, kaldes isolatorer. I nogle ledere er elektronerne i stand til at bevæge sig mere frit end i andre ledere. Disse ledere har lille modstand.

Metalatomer

Modstand©HJ Schmidt

De grå cirkler illustrerer metalatomerne. De kan også opfattes som positive ioner, fordi de har doneret elektroner til den omgivende ”sø” af elektroner. De mindste cirkler illustrerer ”søen” af elektroner. Metaller er gode ledere på grund af deres struktur. Metalionerne er omgivet af en ”sø” af elektroner. Hvis der etableres en spændingsforskel over en metalledning, bliver elektronerne i stand til at bevæge sig. Elektronerne møder modstand ved at ramme ind i metalionerne.

 

  • Jo længere lederen er, des større er modstanden. To ledere i serie er som en lang leder. De vil have en større modstand end i en enkel leder, fordi elektronerne skal bevæge sig længere. Husk, at det er elektronernes sammenstød med ionerne i metallet, som er årsag til modstanden.

 

  • Jo tykkere lederen er eller jo større tværsnitsarealet er, des mindre modstand. To parallelle ledninger er som en tyk ledning. Elektronerne har nu flere veje at bevæge sig på over den samme afstand.

 

Modstand

Modstande i serie

Modstand©HJ Schmidt

To ledninger i serie er som en lang ledning, fordi elektronerne skal bevæge sig dobbelt så langt. Så den samlede modstand af serieforbundne modstande findes som summen af de enkelte modstande. Jo flere modstande, vi serieforbinder, des større bliver den samlede modstand.

Om

Lær om modstandes farvekode

Modstand©HJ Schmidt         Modstand©HJ Schmidt 

Opstillinger på et sømbræt med modstande i en serie- og parallelforbindelse.

Modstande i parallel

Modstand©HJ Schmidt

To parallelle ledninger er som en tyk ledning, fordi elektronerne har flere veje at bevæge sig på over den samme afstand. Så erstatningsmodstanden for paralleltforbundne modstande kan udregnes på denne måde: