Jordskælv

Den 19. februar 2010 blev det nordvestlige Danmark ramt af et jordskælv - Læs mere om epicenter og styrke her.
Denne side blev lavet i forbindelse med et andet jordskælv i Danmark. Det ramte lige før jul 2008 og målte 4,7 på Richterskalen. Begge jordskælv er nogle af de største, vi nogensinde har målt i Danmark.
Om

Nyhedsindslag
På TV og i andre medier var jordskælvet i 2008 en stor begivenhed. Fx på denne side fra TV2, hvor man kan læse mere og se to indslag fra deres nyhedsudsendelse:
- et interview med en mand, der arbejder med at måle jordskælv med en seismograf.
- et interview med en der oplevede rystelserne.
Du kan finde andre tilsvarende sider fx hos Politiken og DR.
Har du prøvet det?
Måske kunne du selv mærke det jordskælv, vi havde her i februar? Eller måske har du engang mærket et jordskælv, mens du var ude at rejse?
Hvis du har oplevet noget i forbindelse med et jordskælv, må du meget gerne sende din historie til os.
Du kan sende din historie her.
I Danmark er det GEUS (*) der holder øje med jordskælv. Hvis man oplever rystelser i Danmark, vil de også gerne høre, hvad man har oplevet.
Du kan læse mere her.
(*) GEUS står for De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Vil du vide mere?
Du lærer en masse om jordskælv i geografi. På nettet er der mange steder, hvor du også kan finde viden, billeder og film om jordskælv.
Det her er en simpel billedsøgning fra Google. Her findes mange millioner billeder. Måske kan du finde flere spændende billeder, hvis du laver en mere detaljeret søgning? Det er en god ide at bruge engelske nøgleord, da vi jo ikke så tit har jordskælv i Danmark. Hvis du gerne vil se voldsomme følger af jordskælv, kan du prøve med ord som
- bridge (bro)
- building (bygning)
- road (vej)
Faktalink
Hvis du har et UNI-login (brugernavn og kode til SkoleKom) kan du få adgang til en meget god artikel om jordskælv, der fortæller alt det, du gerne vil vide.

Film
På YouTube finder du mange forskellige film om jordskælv - nogle er bedre end andre. Herunder finder du nogle, vi synes er meget gode.
Film fra YouTube - Hvor er der flest jordskælv?
Her er en lille film, der viser hvor i verden, vi havde jordskælv i perioden 2003-2008. Jo større lysglimt, jo større var jordskælvet. Hvis du sammenligner filmen med dette kort med pladetektonik, kan du se, at jordskælvene oftest opstår, der hvor pladerene støder op til hinanden.
Film fra YouTube - Los Angeles 2008
Her er et TV-indslag fra et jordskælv i Los Angeles 2008. Det var ikke så voldsomt, men det viser hvordan mennesker, der lever med jordskælv, har lært noget om, hvordan de skal forholde sig, hvis der kommer jordskælv. Kan du gætte, hvad de har lært?
Film fra YouTube - overvågningskameraer
Her er en lille film, der viser jordskælv optaget af overvågningskameraer.