Pelle Haleløs

Da du var lille, fik du sikkert læst op af bøgerne om Pelle Haleløs. Pelle er en kat. Den mistede sin hale som lille, og den bliver derfor drillet - ja vel egentligt mobbet - af den onde Mons og de to katte, Bil og Bul, han altid har på slæbetov.
Nu er du større. Læser du bøgerne igen, får du endnu mere ud af dem. F.eks. får du et godt indtryk af livet i en by i 1930'erne og 1940'erne.
Forfatteren og Pelle
Forfatteren, Gösta Knutson, boede og arbejdede hele sit voksenliv i Uppsala. Da han var 14 år, købte han en haleløs kat for 1 kr. Han kaldte den Pelle. Flere år senere, nemlig i 1939, begyndte han at skrive bøger om Pelle, og om hvordan den blev mobbet af Mons og de andre katte. Bøgerne udkom mellem 1939 og 1951. I alt kom der 11. Omgivelserne var bestemte gader i Uppsala. Kattenes personligheder var folk, der gik rundt i byen. Selv var han Pelle, hans kone var Maja Flødeskæg … Han har aldrig villet fortælle, hvem Mons var.
Den onde kat, Mons

Her ser du vejen Åsgrand, hvor Pelle og Mons boede. Pelle boede hos en familie, Mons i en kælder. Bemærk derfor de mange kældervinduer.
Her ser du den postkasse, Pelle blev proppet ned i. Den står her endnu på Åsgrand nær Universitetet.
Øvre Slotsgade
I denne gade boede forfatteren, Gösta Knutson. Her færdedes kattene også meget. Klik på billedet, og det bliver større.
Træhus i Øvre Slotsgade
Upplandsmuseet
Her kan du få mere Information
Gösta Knutson og Pelle
Forfatteren fortæller om sit liv med Pelle. Du har her også mulighed for at se en video.
Pelle svanslös hus
I Uppsala ligger et "museum" kun for Pelle Haleløs samt hans venner og fjender
Upplands museet
I dette egnsmuseum er der naturlivis også en udstilling om Pelle Haleløs.
Pelle Haleløs på Wikepedia
Wikipedia fortæller også om Pelle. Her kan du bl.a. se klip fra en julekalender.
Spørgsmål
Er der 11 eller 12 bøger
Her på siden står der, at der er 11 bøger om Pelle Haleløs. I wikipedia står der, at der er 12. Læs teksterne herover og sig, hvem der har ret.
Hvem er Mons?
Nogen mener at vide, hvem Mons er, selvom forfatteren ikke siger det. Læs herover "Gösta Knutson og Pelle", og se, om du kan svare på det.
Læs om Manxkatte her
Killingen foroven hedder i virkeligheden VINCA QUINTESSENZA og er en såkaldt Manxkat.Pelle blev født med lang hale, som en rotte bed af, da han var lille. En Manx-kat bliver født uden hale (som regel), men det hindrer ikke, at mange Manx lyder navnet Pelle. 2 manx-forældre kan i øvrigt få langhalet afkom, så genetisk er racen altså også speciel.

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS

