Fimbulvinteren år 536
Om
Hvad er en fimbilvinter?
Udtrykket Fimbulvinter stammer fra den nordiske mytologi og betyder "hovedvinter". Det er en vinter, der varer i tre år uden somre imellem, og som varsler verdens undergang.

Har myten en historisk kerne?
Mellem 525 og 550 har der været et eller flere år, hvor somrene har været næsten væk. Kan dette være ophav til myten hos de nordiske folk om en Fimbulvinter?
Den historiske Filmbulvinter
Den østromerske historiker Procopius skriver, at i år 536 skinnede solen hele året igennem "uden kraft, men kun som månen. Den var næsten som en solformørkelse, for dens lys var ikke klart, eller som det plejer at være". Andre kilder fra Syrien, Kina og Det vestromerske Rige, siger det samme: Det år havde solen mistet sin kraft.
Hvor kan jeg få mere at vide?
Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid, Yngre Jernalder og Vikingetid, Gyldendal 2004 side 136ff.
Morten Axboe: "Året 536", Skalk 2001 nr. 4, s. 28ff
Andre beviser på Fimbulvinterens historiske kendsgerning
Dendrokronologiske undersøgelser viser at træer i Nordeuropa stort set holdt op med at vokse i årene 536-40.
Hvorfor kom der en Fimbulvinter?
Udborede iskerner fra Grønlands indlandsis viser, at der i 527 fandt et enormt vulkanudbrud sted omk. Ækvator. Støv herfra har spredt sig i atmosfæren og har skygget for solen. Jordens middeltemperatur faldt 4,5 grad. Men det var 10 år før Fimbulvinteren. Skyldes det en forkert beregning af årstallet? En anden mulighed er et gigantisk meteornedslag, der har sendt støv op i sådanne mængder, at solen er blevet dækket "næsten som ved en solformørkelse" som Procopius skrev.
Hvor kan jeg få mere at vide?
Der er ikke mange, der har forsket i Fimbulvinteren 536, ja den blev først erkendt af fagfolk omk. år 2000. Men i ovenstående link fra Wikipedia er der samlet, det man ved om årsagerne.
Hvad gjorde man?
Fimbulvinteren i 536 må have været et stort chock for folk dengang. Hvad gjorde man for at afværge katastrofen?
Der er ingen tvivl om, at folk dengang har været desperate: korn kunne ikke gro, solen var væk, det var koldt. Man har ofret det bedste, man havde: børn, okser og guld for at vende udviklingen. De massive guldfund fra den sene Jernalder stammer mest troligt fra år 536. I Yngre Jernalder er der så godt som ingen guldfund. Men da havde man jo også fået solen tilbage.
Hvor kan jeg få mere at vide?
Morten Axboe: Året 536, Skalk 2001 side 29f.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

