Babettes Gæstebud og Mårup Kirke
Mårup kirke i Vendsyssel har oplevet meget i sit lange liv. Lige nu er den ved at styrte i havet, den har set mange skibsforlis i det nærliggende hav, og den har oplevet en utrolig prædiken. Endelig har den været med i filmen Babettes Gæstebud.
Kirken er med i en film
Om
Novellen Babettes gæstebud
Babettes Gæstebud blev første gang trykt i 1950, på dansk i 1952.
Karen Blixens Den foregår i begyndelsen af 1870´erne i den nordnorske landsby Berlevåg. Her lever en spartansk, religiøs menighed. To gamle, ugifte søstre lever under samme tag og opretholder denne religiøse menighed, som deres afdøde far, en provst og profet, skabte. Søstrene har endvidere en flygtet fransk kokkepige boende. De har taget hende til sig efter hendes flugt fra den franske opstand, Pariserkommunen.
Hendes navn er Babette, og hendes liv i dette "indremissionske" og for hende fremmede miljø, er fortællingens omdrejningspunkt. Babette får mirakuløst lov til at udøve sit talent som kok. Derved opstår mange episoder i fortællingen.
Babettes gæstebud er et godt eksempel på Karen Blixens ’storytelling’.
Filmen Babettes gæstebud
1986 påbegyndte instruktøren Gabriel Axel optagelserne til Filmen Babettes Gæstebud. Filmen fik præmiere i 1987, og blev den første danske film, der vandt en Oscar i Hollywood. Filmen kostede dengang 13 mio. at lave. Det danske Filminstitut betalte de 9 og producenten, Just Benzer, de sidste. Hovedrollen som Babette blev spillet af den franske skuespillerinde Stephane Audran. I filmen medvirker også svenskeren Jan Kulle, men ellers er rollerne besat af danske skuespillere. Filmen er i dag en del af Kulturkanonen.

Mårup kirke er kirken i filmen

I filmen og novellen Babettes Gæstebud spiller kirken en central rolle. Da filmen skulle optages, valgte lederen af produktionen, Bo Christensen, Mårup kirke, "fordi den ligger øde og forladt, så den passer perfekt til miljøet i filmen", sagde han til Vendsyssel Tidende den 8.5. 1986.
Optagelserne til filmen foregik dels i Mårup kirke, dels i Vigsø ved Hanstholm og dels i filmstudierne på Nordisk Film i Valby
Klik på billedet, og det bliver større.