Del med…Det store skibsforlis ved Mårup Kirke
Mårup kirke i Vendsyssel har oplevet meget i sin 800 årige historie. Nu er den ved at styrte i havet. I 1809 oplevede den en sælsom prædiken, den har spillet med i en meget berømt film, og så var den i 1808 vidne til en af de største skibskatastrofer overhovedet i danske farvande, The Crescents forlis.
Forliset og de grusomme scener, der udspilledes.
Om Forliset og de grusomme scener, der udspilledes.
Danmark og England i Krig
Danmark og England var i krig . Da den engelsek fregat "The Crescent" den 29.november 1808 derfor satte sejl mod Gøteborg, var det med udrustning til krigen mod Danmark. 300 mennesker var ombord. Rejsen gik godt. Danmark havde nærmest opgivet kampen, og ingen ventede modstand. Men den 4. december, da skibet befandt sig ud for Nordjyllands kyst, kom stormen …
Stormen
En julestorm er ikke at spøge med. Vinden kom fra nordøst. I vinden var der snebyger. Og stormen førte ufravigeligt fregatten ind mod den farlige jyske vestskyst. Kl. 3 om eftermiddagen den 6. december opgav kaptajnen den ulige kamp mod stormen og gav ordre til at alle skulle forlade skibet.
Ufattelige lidelser
Redningsbådene blev sat i søen. Folk skulle herefter springe ned i det iskolde vand for at komme ombord i bådene. Grusomme scener udspillede sig. Der var for få både, og disse truede med at synke på grund af overvægt. Folk, som klamrede sig til siderne, fik hænder og fingre skåret af, både kæntrede, og folk døde i det isnende, oprørte hav.
Efter stormen
Om Efter stormen
De overlevende
Kun 60 kom levende i land, døende, frysende, sultende og elendige. "Aldrig har man set en mere elendig skare af menneskelige væsener" sagde den skotske præst i Ålborg. Hertil blev de overlevende ført. De var jo krigsfanger.
Strandrøvere
Ligene drev i land, 240 stk. Beboerne søgte derned. Præsten skriver: " …hvor man ikke kunne løsne ringe og armbånd med lempe, hugge man en arm eller finger af. lig er kun lig!" De lokale blev rige. Ligene lå i lader og udhuse i hele omegnen. I det nordvestlige hjørne af kirkegården blev der gravet tre store fællesgrave. I januar og februar blev der holdt auktion over de varer, der drev i land (og som ikke var hugget): tovværk, træ, sejl, kister, jern, malm og kobber samt 100 pund sterling i guld- og sølvmønt.
Erindringerne om forliset lever stadig
1895 lod den engelske regering opsætte en mindetavle i kirken. Her omtales også to andre forlis i 1811. 40 år senere rejse Historisk Samfund for Hjørring Amt en gravsten på gravene for de 240 omkomne. 5 år senere opsattes ankeret fra The Crescent
Tryk på billedet, og det bliver større,
Om Erindringerne om forliset lever stadig
Vragdykkere
1978 fandt 6 sportsdykkere vraget af The Crescent. De kunne se mindst 40 kanoner. Dette medførte at Nationalmuseet samme år nedlagde forbud mod dykning ved vraget. De ville selv undersøge det. Lederen blev Ole Crumling Petersen. Det var ikke første gang, dykkere havde været nede ved vraget. Året før havde nogle fisket dele op.
Er der en skat i vraget?
Om Er der en skat i vraget?
Vragfiskere før
Vragfisker Sigurd Damgaard i Hirtshals fortæller til Vendsyssel Tidende den 20. august 1978, at han siden slutningen af 30'erne mange gange har været nede ved vraget. Dengang var det jo tilladt. Han har bjerget 30 tons jern og metal fra vraget foruden noget tovværk. Udenfor vraget lå kanoner og kanonkugler, geværer og andet fra vraget. Han har hver gang ledt efter pengekisten (skatkisten), men uden at finde den. Skibe havde pengekister med. Men denne er nok smidt over bord, da forliset var en realitet, måske endog åbnet, så pengene kunne spredes over et stort område. Det sidste kan godt være rigtigt, da mange mønter i månederne derefter skyllede op på stranden. Han har dog ikke fundet kisten, så den må ligge der endnu. Med eller uden indhold.
Klinten, Mårup Kirke ligger på. Klik på billedet, og det bliver større.
Seneste
Om Seneste
240 døde bliver til 33
Ifølge Nordjyske Stiftstidende 9. december 2001 var det ikke omkring 240 englændere, der blev begravet på kirkegården, men kun 33!
Resten af de døde blev ude i havet. Avisen bygger sin påstand på et arkæologisk opklaringsarbejde, der i 2001 stadig pågik i Rigsarkivet og i arkiver i London. Opklaringsarbejdet stod middelalderarkæolog Ingrid Nielsen fra Frederiksberg for. Og hun var sikker: På Mårup kirkegård ligger kun 33 begravet. Beretningerne om de 240 ilanddrevne lig, der blev opmagasineret i lader og udhuse er beretningen om den ene fjer, der blev til 5 høns.
Det er således heller ikke rigtigt, at folk skulle have plyndret ligene. Der var kun 33, og myndighederne fik hurtigt samlet dem ind og havde allerede den 12. begravet dem.
De døde i havet må være skyllet længere ud, blevet spist af rovfisk og krabber, og ellers gået i forrådnelse.