Menu
Vikingeskib skåret af Sørens Vælds
 
• Indhold

Mennesket bag myten - Amanda fra Kerteminde

På disse sider fortælles om mennesket bag den gode historie, bag myten og bag eventyret, sådan som oplysningerne foreligger for redaktøren. Her fortælles om Amanda fra Kerteminde.

 

Amanda fra Kerteminde

Dronning Margrethe 1.

Der findes ikke et godt billede af Sophie Krag. Så her vises et billede af dronning Margrethe den 1. Et billede af Sophie Krag findes dog på side 4 i hæftet "Min Amanda var fra Kerteminde".

 

De fleste kender sangen "Min Amanda var fra Kerteminde". Det er underligt, for den er over 100 år gammel. Den er fra 1893.

 

 Hvorfor tror du, den stadig er så kendt? Gæt og se en af mange svar her.  

 

 Hvad handler sangen om? Kunne handlingen foregå i dag? Se hvad en voksen mener, sangen handler om her. 

 

Billedet til venstre forestiller ikke Sophie Krag. Sophies foretrukne klædedragt var en såkaldt reformkjole, altså en dragt uden korset . Hvad kan det sige os om om hendes holdning til kvinders rettigheder?

 

 

Om

Den Rigtige Amanda

Den rigtige Amanda hed Sophie Krag. Hun blev født i Kerteminde i 1871 og døde i København 1911. Faren var urmager, og inventaret fra hans butik kan i dag ses på Kerteminde Museum. Hun boede hjemme indtil hun var 21 år. Så tog hun til København og fik en plads i huset hos sin søster, der var skuespillerinde og lige havde født et barn. Hendes mand var død kort før fødslen.

Som søster til en skuespiller har hun givet færdes i dette miljø og har her truffet Anton Melby.

Dette er ret sikkert.

 Hvad mener du? Klik på dette særtryk og læs side 3-5. Er du enig i at ovenstående er korrekt?

 

Anton Melby

 Anton Melbye levede fra 1861 til 1929. Han var en populær viseforfatter og var velhavende. Han levede af de dengang meget populære sommerrevyer. Han var oprindelig journalist. Senere blev han direktør for Nørrebros teater. Blandt hans tekster kan nævnes

  • Jeanette i den grønne skov
  • Av-av-augusta
  • Tre høje konger på rad

Efter hvad rygterne siger, var han forlibt i Amanda, der imidlertid svigtede ham for Vilhelm Nielsen, der var stud. jur. og en barndomsven fra Kerteminde.

Antons gode ven, Axel Schwanenflügel, digtede på baggrund af den historie visen om Amanda, der opførtes på Nørrebros Teater i vinteren 1893.

 

Sophias senere liv

Sophies søster gifter sig igen og flytter til en ny adresse i 1894. Sophie flytter ikke med. Vi ved ikke, hvad hun laver, eller hvor hun bor. 1906 bor hun i Sct. Annægade og omkring 1911 flytter hun hen til sin bror og svigerinde i Flensborggade. Her dør hun kort efter på Rigshospitalet kun 39 år gammel af lungebetændelse.

Hun er fattig

Ved sin død efterlader hun sig kun de klæder hun gik og stod i. Hendes bror må betale begravelsesudgifterne.

Hendes søskende gik det godt her i livet, og barndomshjemmet var velhavende, så hvordan kan det være, hun døde fattig?

 

Er Melbye forklaringen?

Vi ved, at Sophie forsøgte sig som skuespillerinde, ligesom sin søster. Men hun havde ikke succes. Var hun talentløs, eller forhindrede hendes forsmåede bejler, Anton Melbye, at sætte en stopper for hendes karriere? Vi ved det ikke.

 

Vilhem Nielsen

Stud. jur. Vilhelm Nielsen, som hun foretrak fremfor Melbye, blev heller ikke hendes mand. Faktisk kan vi slet ikke se af hans efterladte papirer, at de to havde noget med hinanden at gøre. Måske brugte Sophie ham blot som springbræt for at komme ud af forholdet til Melbye?

Skulpturen

Om Skulpturen

Amanda-statuen

Fiskerpigen Amanda

Kerteminde byråd ville i 50'erne gerne have en statue i byen og henvendte sig til billedhuggeren Robert Lund Jensen. Han sagde ja, og da hans foretrukne motiver var unge kvinder, foreslog han en statue af en sådan. Da Kerteminde samtidig var en fiskerby, ville han lave en statue af en fiskerpige. Det sagde byrådet ja til. I 1954 var statuen færdig.

Kerteminde havn

Og så kaldte han den Amanda

En statue skal have et navn. Det kunne være blevet "Fiskerpigen", men billedhuggeren kaldte den Amanda, efter visen, som han kendte. Han kendte imidlertid ikke historien om den rigtige pige, der blev til Amanda. Derfor har statuen og visen intet med hinanden at gøre. Ligesom statuen og Sophie Krag heller intet har at sige hinanden.

Kilder

Ovenstående beretning bygger på oplysninger fra wipikia og oplysninger på nettet fra Kerteminde Turistkontor samt på hæftet "Min Amanda var fra Kerteminde af af Marianne Weigel og Betina Følleslev. Dette hæfte er der henvist til i beretningen. Fotografierne skyldes fortrinsvis Flemming Rasmussen.

 

Hoved af amanda