• Indhold

Mennesket bag Myten - Grevinde Danner

På disse sider fortælles om mennesket bag den gode historie, bag myten og bag eventyret, sådan som oplysningerne foreligger for redaktøren. Her fortælles om Grevinde Danner.

Grevinde Danner

Få er de kvinder, der har haft et liv som Grevinde Danner. Hun blev født som uægte barn af en fattig tjenestepige, var elskerinde til en bogtrykker, blev gift med kongen og døde som millionær. Det er en Askepotfortælling fra det virkelige liv. Hvis historien ikke havde været virkelig, ville man tro den var et eventyr.

Fr. Rasmussen bliver til Grevinde Danner

Om Fr. Rasmussen bliver til Grevinde Danner

Fra uægte barn til ugift mor

Louise C. Rasmussen blev født af en ugift tjenestepige i 1815. Faren var en grosserer. Hun voksede op hos moderen, og da moren blev ansat som syerske ved det kgl Teater, kom Louise ind på balletskolen her i 1826. Hun blev uddannet balletdanser og var ved teateret indtil 1842. Hun var dog ikke en god danser. I 1830'erne blev hun Carl Berlings elskerinde. Carl Berling var bogtrykker og udgav den avis, der i dag hedder Berlingske Tidende. Berling ville vist gerne giftes med hende, men hans mor og søster sagde nej. For en simpel balletdanser var langt under deres stand. 1841 fødte hun hans barn og døbte ham Frederik Carl Christian Louis. Som ugift mor kunne hun ikke være balletdanser …

Fra arbejdsløs til Kongens kone

Da hun ikke kunne være balletdanser, sørgede Berling for at hun i Paris fik en uddannelse som modehandler, og i 1844 åbnede hun en fransk modehandel på Strøget i København. Hun vakte forargelse ved her at have en roterende voksmannequin, der kunne vise de sidste tøjmoder. Butikken blev ingen succes. Via Berling lærte hun kronprins Frederik at kende tilbage i 1830'erne. Kronprinsen blev mere og mere forelsket i hende, og large overlod Berling hende til den kommende konge. Kongen var da gift med en tysk prinsesse, men det så han stort på. Ægteskabet gik da også i opløsning, og frk. Rasmussen flyttede ind til ham på Slottet. Hun var hans kæreste, men vistnok ikke elskerinde. Det var i alt fald kendt af alle, at Kronprinsen ikke kunne få børn. 1850 blev de gift, og frk. Rasmussen fik titlen Grevinde Danner.

Kongens Kone

Da hun kun blev gift "til venstre hånd", måtte hun ikke kalde sig dronning, men kun grevinde. Forargelsen hos hoffet, adlen og borgerne i København var enorm. Grevinde Danner talte ikke fint, opførte sig ikke kongeligt, og var jo blot af lav byrd. Ingen ville tale med hende, hvis det ikke var absolut nødvendigt. Hun blev mobbet som kun få er blevet det. Kongen elskede hende imidlertid, og sammen trak de sig mere og mere tilbage fra Hoflivet i København. De opholdt sig mest på Jægerspris Slot i Hornsherred. Heller ikke de udenlandske hoffer regnede hende for noget. Bønderne elskede hende imidlertid, og den svenske konge og hendes mands farbror behandlede hende godt.

Kongens Enke

Kong Frederik 7. døde 1863, og selv døde hun i 74. De sidste 11 år levede hun i fred for omverdenen, og foretog mange rejser, bl.a. til England, hvor hendes søn boede, men også til Italien og Egypten. På disse rejser ledsagde Carl Berling - skønt gift med en anden - hende ofte. Hun efterlod sig 7 mill. kroner, og Jægerspris Slot testamenterede hun "til gavn for fattige og efterladte piger". I 1873 stiftede hun "Kong Frederik 7.'s stiftelse for fattige fruentimmere af arbejderstanden". Stiftelsen er det hus, der i dag hedder Dannerhuset i København. Hun døde af sygdommen Rosen på en rejse i Italien.

Hvor kan jeg læse mere?

Bodil Wamberg: Grevinden - et portræt af Grevinde Danner, 313 sider; udkom 2005

Carl Ewald: Grevinde Danner og Frederik 7., historisk Roman; 2000.

Frederik 7.

Frederik 7. blev kaldt Frederik Folkekær, og hans valsprog var "Folkets Kærlighed min Styrke". I næsten enhver by står der en statue af ham. Han var gift 3 gange og gennemlevede 2 skilsmisser. Det var ved hans tiltrædelse, at vi fik folkestyre i Danmark. Han var lystløgner og havde svært ved at skelne mellem sandhed og løgn. Han havde 2 store hobbies: arkæologi og lystfiskeri, og det er bl.a. takket være ham, at Danmark blev førende indenfor den arkæologiske forskning. Han var god til at tale med almindelige folk. Han elskede fester og drak meget. Hans helbred var skrøbeligt, og kun fordi Grevinde Danner tog sig af ham, nåede han trods alt at blive 55 år gammel.