Menu
Vikingeskib skåret af Sørens Vælds
 
• Indhold

Menensket bag Myten

På disse sider fortælles om mennesket bag den gode historie, bag myten og bag eventyret, sådan som oplysningenre foreligger for redaktøren. Her fortælles om heksen i eventyret Hans og Grethe.

 

Hans og Grethe

Heks
 

Om

Eventyret om Hans og Grethe

De fleste kender eventyret om Hans og Grethe. Hvis du klikker på overskriften kan du hører eventyret som det lød i Danmarks Radio i 2002. Hvis du klikker her: Hans og Grethe  kan du læse en moderne version  interaktivt. Hans og Grethe er et såkaldt folkeeventyr, og de færreste tror, det fortæller en virkelig historie. Eventyret beretter om de to børn, Hans og Grethe, der af de fattige forældre tvinges ud i skoven for at dø. Her møder de den grumme heks, der bor i et pandekagehus. Hun fængsler Hans og tvinger Grethe til at fodre ham op, så hun kan spise ham. Børnene overlister dog heksen og eventyret ender godt. Kan der virkelig være noget rigtigt i den historie? Ja det kan der. Både heksen og Hans og Grethe har levet en gang! 

 

Eventyrets heks i virkeligheden

Heksen i eventyret om Hans og Grethe hedder i virkeligheden Katharina Schradderin. Hun bliver født 1618 som syvende barn af en kulsvier i Harzen. Hun kommer som stor pige i køkkentjeneste på et kloster og opfinder her en særlig delikat honningkage. Senere slår hun sig ned som kagesælger på torvet i Nürnberg. Det bliver hendes skæbne!

Hofbagermester Hans Metzler frier til hende udelukkende for at få hendes opskrift på den pragtfulde honningkage. Hun gennemskuer ham dog og flygter til en skov i omegen af Spessart! Her bygger hun et hus og opfinder flere dejlige kager, der bliver meget efterspurgt!

 

Eventyrets Hans og Grethe i virkeligheden

Kage

Hans Metzler bliver mere og mere misundelig over hendes succes, og anklager hende som heks! Katherina bliver dog frikendt. Det vil Hans Metzler ikke finde sig i! Sammen med sin søster, Grethe, drager han ud i skoven og dræber rivalinden. Morderne bliver pågrebet, men frikendes underligt nok.

 

Hvorfor blev denne kriminalhistorie til eventyr?

Brødrene Grim, der har givet os eventyret om Hans og Grethe, kendte tilsyneladende den rigtige historie. Det skulle deres breve afsløre. Alligevel vælger de at fortælle historien som et eventyr. Og de lader samtidig som om det er et meget gammelt eventyr.

Hvor ved jeg det fra?

Ovenstående læste jeg i en artikel i avisen Information 21. december 1998. Artiklen var skrevet af forfatteren Jannick Storm. Han henviste til en tysk gymnasielærer og amatørarkæolog, Georg Ossegg, og en ligeledes tysk forfatter, Hans Taxler.

 

Du kan læse mere

Traxler, Hans: Die Wahrheit über Hänsel und Gretel. Die Dokumentation des Märchens der Brüder Grimm

Jannick Storm fortæller om sig selv.