• Indhold

Mennesket bag Myten

På disse sider fortælles om mennesket bag den gode historie, bag myten og bag eventyret, sådan som oplysningerne foreligger for redaktøren. Her fortælles om damen bag Frøken Jensens kogebog.

Frøken Jensen

Alle kender vi den: Frøken Jensens Kogebog. Det er en af de klassiske gaver til unge, der flytter hjemmefra, eller som snart skal flytte hjememfra. Her findes alle de gode danske retter fortalt, så selv nybegyndere og fummelfingrede kan finde ud af det. Den oprindelige bog er kommet i oplag efter oplag, nænsomt fornyet efterhånden som samfundet, smagen og hjælpemidlerne i køkkenet har forandret sig. Billedet viser den første bog, der udkom.

Frøken Jensens liv

Om Frøken Jensens liv

Frøken Jensen indtil hendes bog udkom

Kristine Marie Jensen blev født i 1858 i Randers. Begge hendes forældre døde, da hun endnu var barn (4, henholdsvis 6 år). Hun blev derfor opdraget hos sin sted-bedstemor, der da var 65 år. Efter konfirmationen tog hun til København og fik her et kursus på Natalie Zahles institut. Dermed kunne hun få stilling som husbestyrerinde. 1889 tog hun til England, men var allerede 1890 husbestyrerinde hos skolebestyrer Jørgen Melchior i København. Han ejede og drev en borger- og realskole på Nørregade i København. Hans kone var død i barselsseng, og frk. Jensen skulle foruden at passe hus også opdrage Melchiors 5 børn, hvoraf den yngste kun var 18 mdr., da hun tiltrådte. Frk. Jensen blev som husbestyrerinde her, til hun døde i 1923.

Og så udkom bogen

Frøken Jensen skrev sine madopskrifter ned, og i 1901 kunne hun udgive sin kogebog. Den blev med det samme en stor succes. Til forskel fra andre kogebøger på den tid opfordrede hun til mådehold. Hun foreskrev således at bruge margarine i stedet for smør. Takket være bogens store salg, blev hun en rig dame. Det var godt, for Melchiors skole gik skidt, og den lukkede 1908. Hun brugte vist en del af sin formue til at understøtte Melchior og hans familie, og det var nok hende, der betalte for den yngste søns sangundervisning. Han hed Lauritz Melchior og blev en berømt kammersanger.

Flere bøger

Om Flere bøger

En succesfuld forfatter

Kogebogen blev hurtigt fulgt af flere: Syltebog (1902), Hvad skal vi have til middag (1903), Husholdningsbog (1904), Grønt- og Frugtretter (1906), Finesser (1908), Frøken Jensens Sommer- og Vinter dessert (1914) og Svampe på 100 Maader (1916). Selve grundbogen, Frøken Jensens Kogebog, er indtil nu kommet i 5 udgaver og i omkring 40 oplag. I alt er den trykt i 400.000 eksemplarer.

Ingen uddannelse

Frk. Jensen gik kun 7 år i folkeskole og tog kun et halvårs kursus på Natalie Zahles institut. Ellers havde hun ingen formel uddannelse.

Frk. Jensen som kulturhistorie

Om Frk. Jensen som kulturhistorie

Tilberedning af Svane

I Frøken Jensens Kogebog fra 30'erne kan vi læse, hvordan man tilbereder en svane! Der står bl.a., at man kun skal bruge unge svaner, da kødet fra gamle er senet og trannet. I dag er svaner fredet, og de må ikke skydes og spises. Men i 30'erne måtte man godt, ligesom vi i dag må skyde og spise ænder. I avisen Information kunne vi for nogle år siden læse om en mand, der havde fanget en svane i en af søerne i København og drejet halsen om på den. Han sagde, at svaner, der havde spist brød hele deres liv, godt kunne spises, selvom de var gamle.

Øllebrød

I det 37. oplag fra 1969 kan vi se opskrifter på f.eks. øllebrød og marizenagrød. For første gang var der her også medtaget "frysning", da redaktionen havde opdaget, at "denne aktuelle og populære form for opbevaring finder stadig stigende anvendelse i hjemmet". Til gengæld var afsnittet om syltning og henkogning forenklet. Men man kan stadig se, hvordan man laver varme sovse, frikadeller (tre opskrifter) og stuvede grøntsager.

Øllebrød skal laves af 3/4 kg. rugbrød (rester) 1/2-3/4 l vand, 1 flaske hvidtøl, 1½ dl sukker og 1-2 stykker citronskal.