Menu
• Indhold

Mennesket bag myten - Jens Vejmand

På disse sider fortælles om mennesket bag den gode historie, bag myten og bag eventyret, sådan som oplysningerne foreligger for redaktøren. Her fortælles videre om Jens Vejmand. Se også den forrige side.

 

Derfor slog Jens Vejmand skærver

De danske veje var gennem det meste af vor historie elendige. De var fulde af træstød, pløre, sten, huller og vand. "I Danmark er i egentligste forstand ikke anlagt veje", sagde en udenlandsk iagttager i 1782. Steen Steensen Blicher opregnede, at han var væltet i alt 34 gange med vogn, da han kun var 40 år. Professor Chr. Olufsen skrev i 1811, at vejene havde tre dimensioner: længde, bredde og dybde. Dybden var mudder. Den kunne være dyb. I 1630 druknede en hest ved Emdrup i vejens mudder. Men vejens mudder kunne også have erotiske dimensioner. Herman Bang skriver i sin roman "Ved Vejen " et sted: "Hej, frøken Jensen, hvor de ta´r fat, sagde Præstefrøkenen. Frøken Jensen sprang som en ged mellem vejpytterne langt forude. Hun viste stærkt sine jomfruelige ben på grund af efterårsvæden".

 

Hovedlandevejene på Sjælland

Klik på billedet, og det bliver større

tegning fra bogen Videnskab og …

Klik på billedet, og det bliver større.

I slutningen af 1700-talet besluttede myndighederne at gøre noget effektivt: vejkassen blev udgravet og fyldt op med skæver. Disse blev lagt, så midten var en anelse højre end siderne. Ovenpå blev der strøget sand. Til sidst blev vejen tromlet. Dette system, opfundet af skotten Mac Adam, var genialt: trykket fordelte sig ud i skærverne og lavede derfor ikke huller i vejen, samtidig kunne regnen løbe af. Men systemet krævede skærver, mange skærver. Disse blev fremstillet af sten, der blev slået i små stykker, skærver. Ofte var det vejmænd, der lavede disse skærver. Men de kunne også laves af mænd, der gik arbejdsløse. Skulle de have hjælp fra kommunen, blev de ofte sat til at slå skærver. Min farfar har således slået skærver i mange vintre.

Det sker ikke i dag. Asfalt og biler har i forening overflødiggjort skærver.

 

Også et digt til sjællandske vejmænd

Sjællands vejmand

Billedet bliver større, hvis du klikker på det.

Også på Sjælland var der vejmænd. Også arbejdet på Sjælland var hårdt, og også disse vejmænd fandt deres digter. Det var mølleren fra Vedde, Niels Peter Jensen. Han levede fra 1847 til 1894. Foruden at være møller, udgav han også små historier og digte. Om Vejmænd skrev han bl.a. de to vers, der kan ses til højre. Bemærk rimet til ordet Frosten.

 

 

Om Også et digt til sjællandske vejmænd

Digt om sjællndske vejmænd

Jeg kørte gennem Skoven, kun Krageskrig, der lød

Sangfuglene var drevet bort ved Kulde

To Arbejdsmænd i Skoven sad og spiste Fedtebrød

de syntes mig vemodig alvorsfulde.

 

På Vejen hist bag Skoven lå andre, som slog sten

og kæmpede mod Fattigdom og Frosten

for deres Hjem at værne; de frøs om deres Ben

og tjente knap til Brødet og Osten!

Litteratur

Om Litteratur

Danmark Kort

Danmarks Radio har bragt en udsendelse om Jens Vejmand, der skulle kunne høres her. DR-multimedie udgav 2001 bogen Danmark Kort, hvori historien om Jens Vejmand er optrykt.

Jesus og Jens Vejmand

Monrad og Rislund lavede i 1982 en sketch, hvor de går totalt fejl af hinanden. Sketchen kan høres her, den er meget morsom, men pas på, du ikke køber den.

Jens Vejmand og Texas gule roser

Et stort hit i 1950'erne var sangen Texas gule rose. Jens Vejmand kan udmærket synges på denne melodi. Dermed bliver den hurtigere og mere livlig. Nogle synes dog det er forkert at synge digtet på en popmelodi. Hvad synes du?