• Indhold

Mennesket bag Myten - Julemanden

På disse sider fortælles om mennesket bag den gode historie, bag myten og bag eventyret, sådan som oplysningenre foreligger for redaktøren. Her fortælles om julemanden

Julemanden

Enhver kender julemanden: En overvægtig gammel mand med et stort velplejet hvidt skæg, der kommer med gaver til alle artige børn i hele verdenen. Julemandens dragt er samtidig let genkendeligt: en rød halvlang jakke med hvide kanter. Hertil kommer røde bukser og en rød nissehue. På føderne har han solide læderstøvler, men i sjældne tilfælde også træsko. Hans foretrukne transportmiddel er en kane forspændt rensdyr. Han arbejder kun i december måned, først i stormagasiner, siden - den 24. - deler han gaver ud til børn i hele verdenen.

Julemanden har 2 fædre - og 2 onkler

Om Julemanden har 2 fædre - og 2 onkler

Far nr 1: Lou Prentice

Den julemand, vi kender i dag, stammer fra 1931. Det multinationale selskab, Coca Cola, ville forsøge at få flere mennesker til at drikke Coca-Cola, så de kunne tjene flere penge. Til det formål fremstillede de en figur af julemanden, der i dag er gået ind i alles bevidsthed, som værende den rigtige julemand. Modellen til figuren var den pensionerede sælger Lou Prentice. Året efter, i 1932, kom den første Disney-tegnefilm om julemanden. Disneys tegnere lod sig inspirere af Coca-Colas figur. Efter 2. verdenskrig (1946-47) kom figurerne til Europa og senere til resten af verden. Alle forestiller sig derfor i dag julemanden i Lou Prentices skikkelse.

Far nr 2: Nikolaos

Et er udseende, noget andet er sindet. Julemanden har fået sit sind fra Nikolaos. Nikolaos var biskop i byen Myra i Tyrkiet i 300-tallet. Da han døde, blev han helgenkåret og blev efterhånden en slags superhelgen. Hvor andre helgener normalt beskytter en eller to gruppe menensker, beskytter han mindst 8. Han er således skytshelgen for så forskellige samfundsgrupper og professioner som de søfarende, børnene, de studerende og de intellektuelle, slagterne og de prostituerede, de fængslede og forbryderne. Og flere til. Måske er det derfor alle regner med, han kommer med gaver til dem. Ellers kender vi ikke noget til ham. Dermod kender vi en anden Nikolaos fra samme egn. Om ham ved vi en masse. Men det er altså den forkerte Nikolaos.

Onkel 1: Sinterklaas

Hollænderne havde en helgen, Sinterklaas, hvis helgendag er den 6. december. Den dag blev fejret ved at børnene aftenen før fik gaver. Hvis de da ellers havde været artige. Den skik tog hollænderne med sig til Amerika, og skikken med at give gaver til børn gik her over til amerikanernes Santa Claus, men først den 25. om morgenen. Efter 2. verdenskrig kom den amerikanske skik til Holland. Så hollandske børn får faktisk gaver både den 6. og den 25. december!

Onkel 2: Den store Bastian

I Nordfrankrig udviklede der sig i 1200-tallet den skik at lærere og andre voksne klædte sig ud som biskoppen fra Myra og delte gaver ud til artige børn den 6. december. Til de uartige havde han en følgesvend, der delte straf ud. Denne skik spredste sig til det meste af Europa. I nogle lande straffede Bastian selv de uartige børn. I andre var hans følgesvend en neger, en djævel eller et andet sort væsen.

Mange hedder Nikolaos

Når biskop Nikolaos blev så populær som han blev, ville mange gerne hedde det samme som han. Så forskellige navne som Nikolaj, Nicola, Nichlas, Nick, Nigel, Neill, Nilas, Niels og Nis, Klaas, Klaus, Nicole, Nikoline er navne, der er afledt af navnet på den biskop, der levede for 1900 år siden. Hertil knytter sig efternavne som Nielsen, Clausen, Nissen, Nicholson, og Nelson.

Metallet nikkel har også sit navn efter biskoppen, ligesom Nicolaj-kirke i København og Nielsker på Bornholm. Det samme har de nisser der optræder ved juletid.

Nikolaos er ikke mere en helgen!

1969 ophævede Paven Nikolaos' helgenstatus. Dette skyldtes vistnok to ting: dels at man intet kendte til ham og hele tiden blandede ham sammen med den yngre af samme navn, dels en modvilje mod det gaveræs og pengeforbrug, hans helgendag medfører.

Men måske er der andre årsager.