Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
Del med…
Mennesket bag Myten - William S. Knudsen
På disse sider fortælles om mennesket bag den gode historie, bag myten og bag eventyret, sådan som oplysningerne foreligger for redaktøren. På denne side fortælles om William S. Knudsen.
Dansker hjalp USA
I København ligger et bykvarter.Det kaldes Kartoffelrækkerne. En af gaderne her hedder Voldmestergade. På hus nr. 26 er opsat en mindeplade. I årene efter krigen kom mange busser med amerikanske turister her forbi. Nu er her stille, og ingen kender i dag William S. Knudsen, arbejdsdrengen fra København, der blev Amerikas største industrifyrste, og som stod i spidsen for den fabelagtige amerikanske oprustning, da dette land gik ind i Krigen. Det fik han 1 dollar for om dagen.
I 1879 fødtes Signius Vilhelm Poul Knudsen (som voksen kaldte han sig William S Knudsen) i huset Voldmestergade 26. Faren var tidligere bødker og nu toldbetjent Knud Peter Knudsen, og moren var Augusta Zøllner. Allerede som skoledreng viste han sine mekaniske evner. Han lavede således Københavns første tandem (cykel, hvor der kan sidde to på)
Foto af Familien Knudsen. William står forrest til venstre.
21 år gammel rejste han til USA. Efter et par småjobs fik han arbejde på en fabrik, der lavede cykeldele. Om aftenen læste han til ingeniør. 1906 blev hen leder af fabrikken. Han bestemte så, at fabrikken også skulle lave bildele til bilfabrikkerne.Ford-fabrikkerne blev den store aftager. I 1911 købte Henry Ford virksomheden, og William S. Knudsen skulle så starte en bilsamlefabrik i byen. Det gjorde han, og de næste 2-4 år skabte han 14 tilsvarende fabrikker.
Da 1. verdenskrig sluttede, var William S. Knudsen blevet Henry Fords højre hånd med ansvar for produktionen af Ford T modellen med 80.000 arbejdere under sig. Det var i øvrigt William S. Knudsen, som sørgede for, at Ford og General Motors fik samlefabrikker i Danmark.
Senere var han vicepræsident for Chevrolet Motor Company. I 1937 blev han øverste leder for General Motors, som var verdens største industrivirksomhed med 230.000 ansatte. Han lød da øgenavnet Big Bill.
Ford-modellen, som Knudsen var med til at udvikle, ses her i en yngre udgave.
Om
USA går ind i Krigen
Da USA besluttede sig for at gå ind i 2. Verdenskrig, skulle produktionen lynhurtigt omstilles til krigsmateriel af et uhyre omfang. USAs præsident Franklin D. Roosevelt satte Big Bill på opgaven. For han vidste, han kunne klare det. Da det var for landets skyld, han skulle påtage sig arbejdet, fik han kun 1 doller for det om dagen. Og Big Bill klarede opgaven med glans.
De amerikanske og engelske flyvere havde kort trykt på tørklæder med ind over Tyskland på deres bombetogter. Stof er mere holdbart end papir. Dette kort, der viser Tyskland, fandtes i Danmark efter at et engelsk fly var forulykket her.
Efter krigen
William S. Knudsen glemte ikke Danmark. Et vaskeri på Rhodosvej kunne således oprettes ved hjælp af penge fra ham. Mere betydningsfuldt er det dog, at han er ophavsmand til et af de 4 såkaldte Rebild-fonde, hvis formål det er at skabe og vedligeholde stærke bånd mellem Danmark og USA. William besøgte mange gange Danmark og fik Storkorset af Christian X. William S. Knudsen døde 1948.
