Forfatteren til romanen Robinson Crusoe
Dette er en underside til Mennesket bag Myten - Robinson Crusoe
Forfatteren bag Robinson
Om
Daniel Defoe
Daniel Defoe var 60 år, før han debuterede som romanforfatter. Og så var det med alle tideres største salgssucces: Robinson Crusoe. Ingen af de bøger, han senere skrev, huskes i dag og solgte ikke meget i hans samtid.
Du kender en anden, der også skrev en salgssucces ud over det sædvanlige, og så ellers ikke udgav mere. Det var en kvinde, og hun var bare 19 år. Hvad hed hun? Gæt og se om du har gættet rigtigt her.
Et kikset liv
Inden Defoe tjente penge på sin roman, havde han ernæret sig skiftevis som politiker, spion, journalist og forretningsmand uden den store succes.
Engang inden 1717, hvor Alexander Selkirk stak til søs, må de to mænd have mødt hinanden, og Selkirk må have fortalt ham sin historie. Den digtede Defoe videre på og udstyrede øen med tropisk klima, kanibaler, en Fredag og meget mere.
Romanen er velskrevet og blev med det samme en bragende succes. Den blev hurtigt oversat til mange sprog og kom i oplag på oplag hjemme i England.

Kanibalen her, der optrådte i Illustreret Familiejournal nr 15 fra 1922, illusterer meget godt Defoes ønske om at skabe liv og spænding i Robinson Crusoes ensomme liv på sin ø.