Mennesket bag myten - Rosin-pigen
På disse sider fortælles om mennesket bag den gode historie, bag myten og bag eventyret, sådan som oplysningerne foreligger for redaktøren. Her fortælles om pigen, der pryder forsiden på rosinæskerne fra Sun Maid.
Rosinpigen

Enhver ved, at rosiner er tørrede vindruer. Vi elsker alle rosiner. Rosiner fremstilles og sælges af mange firmaer. De kan være tyrkiske, de kan være fra Sultana, være økologiske, og de kan være de californiske fra Sun Maid. Sun Maid var oprindelig en stor sammenslutning af 6000 rosinavlere, skabt af den danske forretningsmand Jens Madsen fra Hvidbjerg i Jylland i 1912. Da han udvandrede til Amerika, forandrede han sit navn til James Madison. Han blev selskabets vicepræsident og døde i 1927 68 år gammel som en meget holden mand. Det kan man læse om i bogen "Danmark Kort" fra DR.

På forsiden af Rosinpakken har der siden 1916 været en pige. Modellen til billedet er Lorraine Collett, født 1892 og død 1983. Hun blev gift med en dansker, og fik derfor det gode efternavn "Petersen". Hun blev født i Kansas City og gik på High school. Om eftermiddagen havde hun et job som rosinpakker. Hun blev spottet af en reklamemand for Sun Maid en dag, da hun stod i sin baghave og tørrede sit krøllede brune hår. Hun skulle samtidig havde haft sin mors røde bindehat - en slags kyse - på.


Fotografi af Lorraine Collett, da hun stod model som rosinpige.

Rosinpigen i 1916

Rosinpigen 1923

Rosinpigen 1970
Om
Rosinpigens senere liv
Efter at have stået model som Rosinpige tog hun til Hollywood for at blive skuespillerinde. Hun fik en lille birolle i filmen "The train of the Lonesome Pine", men tog herefter tilbage til San Francisco, og ledte her en restaurent og senere et hjem for sygeplejersker. Hun døde 30. marts 1983.

Alle børn i Danmark kender den specielle bindehat eller kyse, Rosinpigen bærer. Det er den Laura og Mary bærer på alle udendørsbilleder i bogserien Det lille hus på prærien, - ved søen, - i de store skove etc. Pigerne går med kysen for ikke at blive solbrændt. Men Laura kan ikke lide at have den på, og lader den ofte hænge i båndene ned ad ryggen.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg


