Mennesket bag Myten - Vera Schalburg
På disse sider fortælles om mennesket bag den gode historie, bag myten og bag eventyret, sådan som oplysningerne foreligger for redaktøren. Her fortælles om Vera Schalburg.
Vera Schalburg

"The beautiful Spy’
Hendes bror er mere berømt og berygtet. Han hed Christian Frederik Schalburg. Han var nazist og leder af Frikorps Danmark på Østfronten under 2. verdenskrig.
Men Veras liv er mere utroligt og mere fantastisk. Heldigvis er hendes livshistorie virkelighed, for ingen kunne opdigte en så fantastisk histore som hendes.
Barndom og Ungdom
Vera blev født i Sibirien i 1907. Faren var dansker og moderen russer. Familien var hovedrig. Ved Revolutionen i 1917 mistede familien alt, og Veras morfamilie blev næsten alle likvideret. Familien flygtede i 1919 til Danmark uden andet end det tøj, de gik og stod i.
I Danmark kunne de ikke klare sig. Faren havde ikke held med forretninger, og familien var ludfattig. Hele familien tog derfor til Paris - undtagen storebroderen, der blev i Danmark og efterhånden opfattede sig som dansker. I Paris begyndte Vera en uddannelse som balletdanserinde hos en berømt russisk balletdanserinde. Det var dyrt. Familien havde ingen penge. Men hvem betalte så for hendes udannelse? Vi ved det ikke.

Veras liv indtil 1945
Om Veras liv indtil 1945
The beautiful Spy
Vera fik aldrig en uddannelse som balletdanserinde. For at overleve måtte hun tage arbejde på varieteer som letpåklædt dansepige. Samtidig blev hun spion for Sovjetunionen. Godt nok troede hun, det var for eksilrusserne, altså de russere, de var imod kommunismen. Da hun opdagede sin fejltagelse, var det for sent. Hun sad fast i moradset.
Russisk, tysk og engelsk spion
Ved sin brors mellemkomst slap hun dog ud af russernes klør - for blot at blive tysk spion! Som sådan blev hun landsat i Skotland i september 1940 sammen med to mandlige spioner. Efter blot to timer blev de pågrebet. De to andre blev hængt, men Vera blev i stedet engelsk spion!
Hvad skete der med Vera efter krigen?
Om efteråret i 1945 kom Vera til den engelskbesatte del af Tyskland. Og her forsvandt hun sporløst!
Og her kunne historien om Vera sådan set ende, men …
… i 1970'erne modtog Shalburgs enke, Helle Büllow, en del breve fra Vera, der hævdede at bo i England og både var blevet mor og mormor!
Veras mand, den tyske spion Wedel, omkom i øvrigt under en bilulykke før krigen. Men i 1942 besøgte han Helle Schalburg (der efter sin mands død på Østfronten tog sit pigenavn, Büllow, igen), og i 1947 var han i krigsfangelejr i Tyskalnd! Siden forsvandt han på mystisk vis …
Her kan du læse mere
Om Her kan du læse mere
Erik Haaest: Smukke Vera
Her kan du læse den utrolige historie sådan, som Erik Haaest har opfattet den.
Alle tiders historie
DR har i serien Alle tiders historie også omtalt Vera Schalburg. Hør historien her.
The beautiful Spy
Læs her Phil Coldhams hjemmeside om "The beautiful Spy". Siden er på engelsk, men let at læse.
Ole Sohn: De drog mod øst
I denne bog fortæller Ole Sohn om de mange tusinder af danskere, der udvandrede til Rusland før 1917. På side 86f fortæller han om familien Schalburg.