• Indhold

Mennesket bag Myten - Den lille pige med svovlstikkerne

På disse sider fortælles om mennesket bag den gode historie, bag myten og bag eventyret, sådan som oplysningerne foreligger for redaktøren. Her fortælles Den lille pige med svovlstikkerne.

den lille pige med svovlstikkerne

Om

Den lille pige med svolvstikkerne

Alle kender H.C. Andersens eventyr om den lille pige, der nytårs nat må sælge svovlstikker (tændstikker), for at hun og familien kan få noget at spise. Hun får ikke solgt nogen, og dels for at varme sig dels for at opleve noget skønt tænder hun svovlstikkerne og dør til sidst af kulde og underernæring. Historien er opdigtet, men har den en sand kerne?

Historien bag eventyret

H.C. Andersen skrev eventyret på bestilling i december 1845 i Gråsten. Han var på rejse mod syd. Hvem, der gav ham bestillingen, ved redaktøren ikke, men udgangspunktet var et billede af J.Th. Lundbye i Flinchs Almanak fra samme år. Billedet forestillede en tiggerpige, der rakte et bundt svovlstikker frem. Teksten til billedet lød: "Gjør vel, når du giver". Tekst og billede var altså en opfordring til at give tiggere en almisse, og svovlstikkerne var blot et symbol på tiggeri. Lundbye kunne lige så godt have valgt blomster eller kager som symbol. Eventyret, H. C. Andersen digtede ud fra Lundbyes billede, udkom i "Dansk folkekalender" 1846 og i 1848 i "Nyere Eventyr".

H.C. Andersens eventyr

Hvor det oprindelige billede var en opfordring til at yde almisse, bliver for H.C. Andersen "tændstikkerne den dramatiske illumination af de sidste minutter i den fattige piges liv, det lys, der sætter det omgivende mørke i kontrast, og en indgang til alt det, som pigen er udelukket fra. Historiens kunstneriske kerne bliver det hurtigt opblussende og lige så hurtigt slukkede lysglimt af en opfyldelsens verden. Fra det sociale og det barnligt rørende på et horisontalt niveau bevæger disse lysglimt sig ind i en vertikal opstigning mod større lys: billedet af juletræet, hvis lys løfter sig op, idet de er ved at slukkes, og bliver til stjernerne på himlen og det dødsvarslende stjerneskud. Derefter billedet af mormoderen, sammen med hvem hun flyver op til himlen, samtidig med, at hendes krop - ligesom egetræets fysiske form - ligger død tilbage på jorden" (Johan de Mylius).

Tiggeri

Intet tyder på, at Lundbye har tegnet en rigtig pige. Men at børn tiggede i midten af 1800-tallet ud af den yderste nød er rigtigt. Billedet i almanakken kunne alle se i den virkelige verden hver dag. Også børn, der døde af sult og kulde.

Eventyret lavet om

Torben Weinreich har gjort opmærksom på, at eventyret i engelske udgaver blev lavet om, så pigen ikke døde, men blev inviteret indenfor i den varme stue og blev bedt til bords med de andre.