Middelalder - Riddere
Alle kender til riddere. De fleste forbinder dem nok med Kong Arthur og hans riddere om det runde bord, eller med korsriddere, der drog mod øst for at genvinde Jerusalem. Men riddere foretog sig også andet end at holde turneringer og slås. På denne side kan du finde forslag til, hvordan du kan arbejde med riddere.
Arbejdet med riddere
Om Arbejdet med riddere
Våben og udstyr
En ridders sværd,rustning og hest kunne betyde liv eller død i kamp. Hvis du vil arbejde med riddernes våben og udstyr, kan du bl.a. undersøge:
- Hvilke våben brugte de?
- Hvordan udviklede våbnene sig i middelalderen?
- Hvilke forskellige typer rustning havde de?
- Hvordan lavede man våben og rustninger?
Du kan også fremstille nøjagtige kopier af våben og udstyr.
Borge
I dag kan man mange steder i Europa se gamle ridderborge. Disse fascinerende bygningsværker havde mange formål. Hvis du vil arbejde med ridderborge, kan du bl.a. undersøge:
- Hvorfor byggede man borge?
- Hvordan byggede man borge?
- Hvor byggede man borge?
- Hvordan udvilkede borgene sig i middelalderen?
- Hvem boede i borgen?
- Hvorfor holdt man op med at bruge borge til krig?
- Hvad bruger man borge til i dag?
- Bruger man noget andet i stedet for borge i dag?
Du kan også prøve at bygge din egen middalderborg f.eks. i træ eller tegne et kort over en borgs indretning.
Korstogene
Fra slutningen af det første årtusind e.kr. og flere hundrede år frem drog vesteuropæiske riddere på korstog. Korstogene var rettet mod folkeslag, der ikke var kristne. Hvis du vil arbejde med korstogene, kan du starte med at svare på nogle af disse spørgsmål:
- Hvilke lande var mål for korstogene?
- Hvilke ridderordner opstod i forbindelse med korstogene?
- Lav en tidslinie over de forskellige korstog.
- Hvorfor valgte nogen riddere at drage på korstog?
- Find eksempler på steder i verden i dag, hvor religion bruges til at forfølge andre.
- Tegn et kort i stort format, der viser hvor de forskellige korstog drog hen.
Andet
Her er nogle andre spørgsmål du kan arbejde med om riddere:
- Hvor og hvordan bruges riddere som symboler i dag?
- Findes der stadig ridderordner i dag?
Du kan også se på historiesidernes opgaveside og få flere idéer til arbejdet med riddere.

Middelalder med hænderne
Byg Gurre slot med minimursten, leg middelalder-lege, lav mad og meget mere. Det står på lærersiden.

Lav et middelaldersværd
Se her på lærersiden hvordan du kan lave et rigtigt middelaldersværd. Et sværd, der blev brugt til træning for drenge, der var i lære som ridder.
Riddere på en anden måde
Om Riddere på en anden måde
Bøger
Gode bøger du kan læse om riddere:
Bradley, Marion Zimmer: Tågerne omkring Avalon.
Forster, Harold: Prins Valiant. (tegneserie).
Guillou, Jan: Arn-sagaen.
Jones, Terry: De to væbnere.
Pyle, Howard: Kong arthur og Ridderne om det runde bord.
Film
Gode film om riddere:
Ivanhoe (1952)
Excalibur (1981)
Robin Hood: prince of thieves (1991)
Ørnens Øje (1997)
Kong Arthur (2004)

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

