• Indhold

Landsby forsvinder

Pludselig så jeg en landsby, der ikke eksisterer. Samtale med lokalhistoriker Jørgen Mogensen

landsby forsvinder

Den brutale svenske besættelse af Sjælland 1657-60 satte sig mange spor. Nedenunder fortælles en af de mere mærkelige. Ord, der er skrevet med rødt forklares i spalaterne til højre.

Interview med Jørgen Mogensen

Om Interview med Jørgen Mogensen

En landsby for meget på kortet!

SP: du siger, at du har fundet en forsvunden landsby ingen før 2003 kendte. Hvordan gik det til?

SV: Jeg sad på det lokalhistoriske arkiv og kikkede på et gammelt kort af Johannes Meyer over min hjemegn. Jeg kunne genkende de forskellige landsbyer, men pludselig stødte jeg på navnet Starup. Starup er en landsby, der ikke findes i dag, og som ingen kender.

Her ses et udsnit af Meyers kort. Ved at klikke på det, blive rdet større og øverst til venstre kan man se navnet Starup

Her ses et kort fra 1899. Ved at klikke på kortet bliver det større. Man kan finde de forskellige landsbyer fra Meyers kort. Blot ikke Starup.

sp: Men Meyer kunne vel være kommet til at sætte en by ind fra et andet kort? Han var trods alt ikke lokalkendt

sv: Det må man bestemt ikke udelukke, men på samme tid fandt slægtsforsker, Karen Hansen, et fragment af en kirkebog fra Tersløse sogn, hvori landsbyen Starup lå. Fragmentet stammede fra 1650, og her optræder et par personer fra Starup som faddere.

sp: Så du er overbevist om at Starup har eksisteret?

sv: Ja

sp: Men hvorfor forsvandt den så?

sv: Det er nærliggende at pege på svenskekrigene 1657-60. Besættelsen af Sjælland var meget brutal. Vi ved at 2000 mennesker blev dræbt eller på anden måde forsvandt. 2000 mennesker er også i dag mange mennesker. Dengang, hvor der kun levede 1/6 af de, der i dag bor her, var det ufatteligt stort. En af landsbyerne i Tersløse sogn måtte opgives og indbyggerne fordeles i de andre.

sp: Ved man noget om Starup?

sv: Af endelsen kan vi se, at den er opstået i middelalderen og opstået som en udflytterby i skoven, en rydning i denne. Endelsen "rup", lød oprindelig "torp", og torp betyder "rydning i en skov". Antallet af gårde/huse har været beskeden. Landsbyen har nok højest bestået af 6 familier, sandsynligvis færre, måske kun 3. Landsbyen har aldrig haft egen kirke, men har betjent sig af kirken i Tersløse. Jorddyrkning har måske været beskeden. Erhvervet har været knyttet til skoven, f.eks. som kulsvigere, jægere, hyrder eller brændselshandlere.

sp: Kan man sige noget nærmere om hvor den har ligget?

sv: Den nøjagtige beliggenhed kan vi ikke sige noget om ud fra Meyers kort, men den har ligget vest for Atterup, nord for Tersløse og sydligere end Brandstrup. Et kvalificeret gæt er hvor der altid - selv på de ældste kort - er et indhak af agerland i Tersløse Bøgeskov.

sp: Er der intet af den tilbage i dag?

sv: Nej, men250 år senere opstod den fra de døde, nu under navnet Dianalund, og denne gang med større livskraft. Dianalund har således i dag 5500 indbyggere.

Hvor lå Starup?

Starup lå i det nuværende Sorø kommune. Starup lå mod nordøst. I dag ligger byen Dianalund med epilepsihospitalet Filadelfia her.

Lokalhistorisk Arkiv

Lokalhistorisk Arkiv findes i næsten hver by. Her gemmes gamle papirer om din by og din egn. Et eksempel på et lokalhistorisk arkiv ses her.

Dianalund

Vil du vide mere om Dianalund? så klik.

Slægtsforsker

En slægtsforsker forsøger at finde ud, af hvem hans aner er. En ane er en forfader, en tip-tip-tip-oldemor, f.eks. Hertil bruges kirkebøger, lægdsruller og meget andet. Meget ligger i dag på nettet.

Kirkebog

Alle, der bliver født, skal skrives op i kirkebogen. Her står også hvem der er fadder og meget andet,

Fadder

En fadder bevidner, at et barn er døbt.

Udflytterby

Ud fra byers og landsbyers navne kan man skønne, hvor gamle de er, og hvordan de er dannet. En udflytterby er en samling huse, hvis indbygere engang flyttede fra den nærliggende kirkeby

Hvem var Johannes Meyer?

1647 blev Meyer, der var født i Husum, ansat af Christian 4. til at tegne et kort over hele Danmark og derefter en række detailkort. Lønnen var god, men hele arbejdet skulle være færdigt i løbet af 6 år. Da Meyer var ganske alene om det, var det på forhånd en umulig opgave. Men Meyer gik i gang med stor energi. Allerede 1650 var hovedkortet færdigt, og så gik han i gang med detailkortene. Han havde lige så primitive hjælpemidler som andre kartografer på den tid, men skilte sig fra opgaven med bravur. Desværre døde Christian 4. allerede i 1648 og efterfølgeren, Frederik 3., var ikke synderligt interesseret i faderens projekt. Dette sammen med svenskekrigene gjorde, at Meyer ikke fik tegnet kortene færdige, og de, han fik færdige, blev aldrig stukket i kobber. Det sidste gør, at de kort fra Meyers hånd, der er bevaret til vor tid, fremtræder grumsede og slørede i forhold til hvad et kobbertryk ville opvise. Meyer fik imidlertid tegnet et kort af det sydlige område af Holbæk Amt, og dermed fik han også Sarup med.