Historiekanonen - Middelalder
Her forklarer jeg dig lidt om de punkter i Historiekanonen, der har med Middelalderen at gøre. Hvis du synes, der mangler billeder, så send nogle ind til mig.
Middelalder
Om
Absalon
Absalon var biskob over Roskildes og Lunds stifter og levede fra 1128 til 1201. Han var med til blodgildet i Roskilde, grundlagde København og Sorø, kæmpede mod venderne og for cølibatet. Det var også ham, der satte Saxo i gang med at skrive Danmarks første historiebog, den såkaldte Danmarkskrønike. Absalon boede som barn i Fjenneslev, nær Ringsted. Med Absalon som udgangspunkt kan fortælles om Valdemarerne, om korstog mod venderne og om Middelalderen.
Kalmarunionen
Kalmarunionen var en union mellem Danmark, Norge og Sverige indgået 1397 i Kalmar ved Erik af Pommerens kroning til de tre rigers konge (og med hans mor, Magrethe, som den reelle regent). Der blev udstedt et kroningsbrev med alle deltagernes segl og et ikke retsgyldigt unionsbrev, hvis ophavsmand, man ikke kender. Dette brev værnede om rigernes indre uafhængighed, men hævdede deres ydre enhed. Faktisk blev Kalmaruniounen i Erik af Pommerens tid et dansk herredømme over Sverige og Norge. 1436 rev Sverige sig løs med hansiatisk hjælp og fik 1448 sin egen konge. Helt til 1523 søgte Danmark, støttet af et parti i Sverige, dog at opretholde Kalmarunionen.
(Efter Nordisk Konversationsleksikon, bind 5, 1967 side 280)
Columbus
Columbus blev født i Genua i 1451 og døde i Spanien 1506. Han opdagede Amerika 1492 i et forgæves forsøg på at finde en genvej til Indien. I alt gennemførte han 4 rejser, men havde ikke økonomisk held med sig. Columbus indledte det store trend med opdagelsesrejser og var med til at afslutte Middelalderen.