Del med…Historiekanonen - Nyeste tid
Her forklarer jeg dig lidt om de punkter i Historiekanonen, der har med Nyeste tid (1800-1945) at gøre. Hvis du synes, der mangler billeder, så send nogle ind til mig via denne side.
Nyeste tid
Om
Stavnsbåndets ophævelse
1701 blev godsejerne pålagt at stille soldater til landmilitsen. Bønderne, der skulle være soldater, ønskede ikke dette og flyttede i stort tal væk fra godsets område. For overhovedet at kunne få soldater indførtes 1733 stavsbåndet, der betød, at mænd mellem 14 og 36 år ikke måtte flytte fra godsets område. 1741-42 gjaldt stavnsbåndet endog mellem 9 og 40 år. I slutningen af århundredet kunne man se, at stavnsbåndet havde en uheldig økonomisk virkning for landbrugets effektivitet, og det ophævedes 1788. I 1781 var jordfællesskabet ophævet. Senere kom fæstevæsnets afskaffelse. Til sammen kaldes dette for landboreformerne.
Forslag til billeder: Frihedsstøtten, mindesmærker for landbrugsreformerne, Reventlovs gods, fotos af navne som Frihedsminde og andre ord, der leder hen til landbrugsreformerne.
Stormen på Bastillen
Bastillen blev bygget som en del af Paris' befæstning 1370-82. Det blev statsfængsel 1620 og efterhånden et symbol på enevælden. Bastillen blev stormet af folkemængden 14.7. 1789 ved indledningenen til Den franske Revolution og blev derefter nedrevet. Bastilledagen, 14.7. blev 1880 Frankrigs nationaldag. Bastillien havde en firkantet grundplan og to runde tårne på hver langside. Rundt om borgen var en dyb grav. I tårnene var der 80 fangeceller, heraf 40 under jorden.
Stormen på Bastillen blev starten på Den franske revolution, hvor slagordene var "frihed, lighed og broderskab".
Forslag til billeder: fotos fra Paris og særlig revolutionens markante steder, en også Koldinghus (franske tropper).
Ophævelse af Slaveriet
Slaveri har eksisteret til alle tider. Kendte slavesamfund var Det gamle Grækenland og Romerriget samt Sydstaterne i USA. I Danmark havde vi slaver (trælle) indtil omk. år 1200. Danmark og de andre europæiske lande havde dog slaver i deres kolonier til hen i 1800-tallet. I løbet af 1700-årene rejste der sig en opinion i Europa mod slaveri. Det medvikede at det ophørte. Danmark indførte som det første land forbud mod slavehandel 1791 med virkning fra 1803. England fulgte efter i 1807. I 1833 blev selve slaveriet i engelske kolonier forbudt, i danske kolonier 1848.
Forslag til billeder: fotos fra de danske kolonier.
Københavns bombardement
Englænderne havde ødelagt Napoleons flåde ved Trafalgar 1805. Den danske flåde var dermed den største næst efter englændernes egen. England ville ikke risikere, at den danske flåde blev stillet til rådighed for Napoleon. Derfor forlangte de at få den danske flåde. Det kunne Danmark naturligvis ikke acceptere. Derfor blev hovedstaden bombet, indtil Danmark måtte parere ordre. Resultatet blev 7 års udmattende og udsigtsløs krig mod England.
Bombardementet fandt sted fra såvel de engelske skibe som fra kanoner på land. Bombardementet strakte sig over 4 døgn fra 2. september til 6. september. Der blev bombet med kanoner, morterer og congraveske raketter. Efter de 4 døgn var 188 soldater dræbt og 346 såret. Af civilister var 1600 dræbt og 1000 såret; mænd, kvinder og børn i flæng. Af byens huse var 1600 alvorligt skadet og 300 var komplet ubrugelige. Byens indbyggertal var ca 100.000 før bombardementet.
København oplevede således at blive den første by i Europa, der udsattes for bomber og raketangreb.
Forslag til billeder: Ting fra 1807, billeder fra højtideligholdelsen i 2007, Flådeegene rundt om i de danske skove.
Grundloven 1849
Op igennem 1800-tallet blev kravet om folkestyre (demokrati) stedse stærkere. 1848 døde den gamle konge, og et oprør i Holsten brød ud. De to ting skabte uroligheder i København. Disse uroligheder kulminerede i Borgerrepræsentationens demonstrationstog til den nye konge, Frederik 7., der lovede at indføre folkestyre. Samme år var der så valg til Den grundlovgivende Rigsforsamling, der i 1849 vedtog grundloven.
Forslag til billeder: steder, hvor grundlovsmøder afholdes, folketingsvalg, vælgermøder, Amalienborg Christiansborg.
Slaget ved Dybbøl
Under krigen i 1864 trak hæren sig tilbage fra Dannevirke 5. februar til Dybbøl Banke. Den beskydning af de 10 i 1861 byggede, men ufærdige skanser begyndte dagen efter. 18. april kl. 4 om morgenen begyndte en meget voldsom beskydning. Kl. 10 holdt det op, men så styrtede 10.000 stormtropper frem mod de danske stillinger. Disse var nu blot store grusdynger, og de danske tropper kunne intet stille op. Den 8. danske brigade forsøgte dog et modangreb, men måtte opgive. Hæren trak sig tilbage til Als. 1669 danske soldater dræbtes eller blev såret. Og over 3000 savnedes. 1992 åbnedes Historiecenter Dybbøl Banke.
Forslag til billeder: Dybbøl Banke, geværer og andre ting fra dengang.
Slaget på Fælleden
Avisen Socialisten var talerør for arbejderbevægelsen. Lederne for denne bevægelse var Louis Pio. H. Brix og P. Geleff. Disse havde indkaldt til et massemøde på Nørre Fælled den 5.5. Regeringen søgte i strid med grundloven at hindre afholdelsen, og den lod de tre ledere arrastere dagen før. Da der alligevel samledes tusinder på Fælleden, lod regeringen husarerne hugge ind på folkemængden. Mange på begge sider blev såret, men ingen døde. Slaget blev siden et symbol på arbejderbevægelsens kamp.
Forslag til billeder: Fælleden, ting fra arbejderbevægelsen (faner, fagforeningsbog etc).
Systemskiftet 1901
1901 overtog partiet Venstre regeringsmagten efter det hidtige regeringsparti, Højre (de konservative).
Kvinders valgret
Kravet, om at kvinder skulle have ret til at stemme og blive valgt til folketinget, opstod i sidste halvdel af 1800-tallet. I Danmark blev det et hovedkrav for Dansk Kvindesamfund fra omk. 1900. New Zealand indførte som det første land i verden valgret for kvinder i 1893. I Danmark fik kvinder valgret til menighedsråd i 1903, til kommunale valg i 1908 og til folketinget i 1915.
Forslag til billeder: private fotos af kvinder, der stemmer.
Genforeningen 1920
Efter 56 års adskillelse blev den nordlige del af Sønderjylland genforenet med Danmark 1920. Genforeningen indgik i Versaillestraktaten efter 1. Verdenskrig og undertegnedes i Paris 5. juli med virkning fra 15. juni. Dette er da den officielle genforeningsdato. Genforeningen skete i henhold til nationalitetsprincippet og skete i henhold til folkeafstemninger i den nordlige del af Sønderjylland og i den mellemste del, mens den sydligste ikke stemte. 10.2. stemte den nordlige del sig hjem. 10. juli red Christian X over den gamle grænse på en hvid hest, og dagen efter var der folkefest på Dybbøl Banke.
Forslag til billeder: genforeningssten, Skamlingsbanken. Den gamle grænse, Mindesmærker fra Sønderjylland.
Kanslergadeforliget
Kanslergadeforliget blev indgået 30.1.1933 mellem Venstre og regeringspartierne Socialdemokratiet og Det radikale Venstre. Formålet var at dæmme op for de sociale og økonomiske virkninger i Danmark af den økonomiske krise, der begyndte med Wallstreet-krakket i 1929. Venstre opnåede støtte til landbruget, regeringspartierne at en lønnedgang for arbejdere blev undgået. Der indførtes støtte til boligbyggeri, og offentlige arbejder blev iværksat, ligesom Socialreformen kunne gennemføres. Det sidste betød bl.a., at der opførtes hjem til de gamle rundt om i alle kommuner.
Forslag til billeder: Kanslergade, Alderdomshjem, beskæftigelsesarbejder.
29. august 1943
1940-1945 var Danmark besat af tyskerne. I begyndelsen forsøgte regeringen at få det bedst mulige ud af situationen og blev siddende. 29. august 1943 sagde den danske regering imidlertid nej til tyskernes krav om undtagelsestilstand og nedlagde dermed sig selv. Dermed trådte Danmark endegyldigt ind i krigen mod tyskerne. Selvom regeringen trådte tilbage og politikerne holdt op med at fungere, fortsatte administrationen af Danmark i form af det såkaldte depardementstyre.
Forslag til billeder: mindesten, Frøstruplejren og andet fra Krigen.