Afslutning

En grund til, at Den kole Krig forsvandt, er  Mikhail Gorbatjov. Han blev leder af Sovjetunionen i 1985. Landet havde det da rigtig skidt. Økonomien var brudt sammen,  folk stod  f.eks. i lange køer for at få brød. Gorbatjov gennemførte derfor to reformer, nemlig glasnost, ("politisk åbenhed"), og perestroika, ("økonomiske reformer").

I USA gik det heller ikke godt. Præsidenten Ronald Reagan førte en aggressiv linie overfor ”Det onde imperium”, som han kaldte Sovjetunionen, og øgede våbenkapløbet. Samtidig var Reagan også imod skatter, og derfor sænkede han dem. Det gik naturligvis ikke, når udgifterne til våben blev øget.

De økonomiske forhold i både USA og Sovjetunionen gjorde det derfor gunstigt for begge parter at mindske konfrontationen og forhandle om nedrustning. Forhandlingerne førte til en historisk nedrusningsaftale i 1987, som i årene efter blev efterfulgt af flere nedrustningsaftaler, hvor der blev indført begrænsninger i de to landenes militær. 

Afslutningen på Den kolde Krig skete dog for alvor i Østeuropa. De kommunistiske styrer havde mødt modstand fra befolkningerne flere gange, f.eks. i Prag i 1968. Men der blev slået hårdt ned på oprørerne med støtte fra Sovjetunionen, for de østeuropæiske lande var vigtige allierede mod NATO.

Gorbatjov så dog de østeuropæiske lande som en udgift og en begrænset fordel, og derfor var der ikke den samme iver for at bevare dem under Sovjetunionens kontrol. Derfor kunne befolkningerne nu gøre oprør mod de kommunistiske regeringer. I de østeuropæiske lande, som i Sovjetunionen, var levestandarden meget lavere end i Vesteuropa. Den nye åbenhed gjorde det muligt, at udtrykke sin utilfredshed. I 1989 faldt staterne derfor en efter en, som regel fredeligt. Kun i Rumænien nægtede præsident Ceausescu at overgive sig, og her endte det med kampe og præsidentens henrettelse.

Sovjetunionens økonomi blev stadig dårligere, og utilfredsheden med Gorbatjov kunne nu under den nye politiske åbenhed få frit spil. Der var kritik fra flere sider, og dele af landet løsrev sig på trods af modstand fra Sovjetunionen - også med militær magt.

I 1991 blev det for meget for den gamle magtelite, som forsøgte at gennemføre et kup mod Gorbatjov. Kuppet mislykkedes, bl.a. fordi Boris Jeltsin, som var blevet valgt til præsident for Rusland (som var en del af Sovjetunionen), havde held til at få befolkningen til at demonstrere mod kupmagerne. Dermed faldt Sovjetunionen fra hinanden, og således forsvandt den ene supermagt og part i Den kolde Krig. Den kolde Krig var derfor definitivt slut.

Afslutningen på Den Kolde Krig

Hatt, Christine: Afslutningen på Den Kolde Krig. Flachs, 2002.